Forretter

Grillede jomfruhummere med persillepesto

En super nem forret, der smager himmelsk og bliver færdig på grillen, mens du underholder dine gæster.
af Marie Melchior.6.03.2009Foto: Betina Hastoft.
6 personer

Ingredienser

  • 1 bundt bredbladet persille
  • 200 g smuttede mandler
  • ½ dl æbleeddike
  • Ca. 2 dl rapskimolie
  • 6-12 friske jomfruhummere fra fiskehandleren (1-2 per person)
  • Flute

Sådan laver du jomfruhummer med persillepesto

  1. Vask og tør persillen, og hak den groft. Blend den med mandler og æbleeddike. Tilsæt olien lidt efter lidt. Pestoen skal ikke blendes for meget, da den skal have en lidt grov konsistens. Kom den i et skoldet glas.
  2. Flæk jomfruhummerne med en skarp kniv - skær fra hovedet ned til halen.
  3. Fjern mavesækken oppe ved hovedet, og fjern tarmen ved halen.
  4. Pensl jomfruhummerne med persillepesto, og læg dem på en hed grill med kødsiden opad. Grill dem 3-4 min., vend dem, og grill dem 1- 2 min. på kødsiden.
  5. Server med ekstra persillepesto og flute til.

TIP: Persillepesto smager godt i sandwich, til fjerkræ og fisk. Du kan også røre pestoen med mere olie og bruge den som salatdressing. Persillepesto i glas med låg kan holde sig en uge i køleskabet.

Sponsoreret indhold