De fleste af os anlægger vores have ud fra ønsket om, at den skal være pæn eller nem at holde. Men forestil dig, at du kan forene disse ønsker og samtidig ændre verden til det bedre?
Dette er netop tanken bag begrebet "permahaver", som vinder mere og mere frem i disse tider med fokus på økologi, bæredygtighed og frygten for den stigende forurening. I en permahave skal alle planter have et nytteformål. De skal altså enten kunne spises, tiltrække nyttige insekter, der bestøver eller spiser skadedyrene, have en gødningsværdi eller hente kvælstof fra luften.
Få forslag til gode bunddækkeplanter her
Lyder det besværligt? Det er det faktisk ikke. Et af formålene med at anlægge en permahave er nemlig samtidigt at mindske arbejdsindsatsen. Det gør du fx ved at fylde haven med flerårige planter, så du slipper for at så og plante nyt hvert år, men derimod kan koncentrere dig om at høste dine afgrøder. De flerårige planter giver længere høstsæson fra tidligt forår til sent efterår.
Ordet permakultur er en sammentrækning af permanent agriculture. Det går ud på at producere fødevarer lokalt, på egen jord eller i lokalsamfundet — på bæredygtig vis. Grundtanken er at få stort udbytte med en lille indsats og samtidigt forbruge meget få resurser.
En ekstra bonus ved permahaver er desuden, at du næsten kan undgå at luge. Når du luger for meget i jorden, forstyrrer du mikroorganismerne og risikerer, at jorden bliver tør, eller at regnen udvasker næringsstofferne i jorden.
Men hvordan kommer man så ukrudtet til livs? Man skygger sig ud af problemet. Dvs. dækker den bare jord med fx halm eller bunddækkeplanter. Derved kan ukrudtet ikke få lys til at gro og vil blive kvalt.
Tag på besøg i en permahave, og få meget mere inspiration - læs mere her!
Hvis du synes, at det virker uoverskueligt at sætte dig ind i hvilke planter, der hører under kategorien "perma", får du 16 forslag her:
I permahaver dyrkes ofte gamle glemte sorter for at få så meget variation som muligt. Plant fx kvæde- og mispeltræer eller bærbuske som gojibær, morbær og havtorn. Klassikere som æble- og pæretræer samt hindbær- og blåbærbuske er også oplagt.
Hasselnød er en klassiker. Husk, at den ikke er selvbestøvende, så plant flere buske tæt på hinanden.
De yderste 20 cm af forårets første skud er gode dampede med hvidløg og peber og vendt i smør. Du kan høste dem, indtil humlen sætter blomsterknopper.
Fortvivl ikke over den grønne, svidende plante. De små, unge blade er gode i juice, supper, omeletter, tærter og stuvninger, og de kan kommes i brød og frikadeller. De store blade smager ikke nær så godt, men kan stadig spises.
Hele planten kan bruges, og det hele smager af kongen af Danmark-bolsjer.
Bladene smager af løg og er gode i salat, pesto og urtesalt.
De friske forårsblade bruges i salatskålen, og blomsterne kan tørres på bølgepap i solen og bruges til te.
Denne flerårige grønkål er god rå i salater, dampet eller stuvet.
Både blomster og blomsterknopper er lækre og smukke i salatskålen. Det er den gule og orange, der kan spises. De er lidt peberagtige i smagen.
Den kan bruges i juicer, salater og især i kartoffelsalat er den skøn. Den er desuden smuk og meget nem at dyrke.
En smuk klatreplante, der vokser hurtigt og sikrer masser af spinatblade. Man behøver ikke at ligge på knæ og nyså hver 14. dag sommeren igennem. Det er en rigtig god plante at starte med, hvis man vil anlægge en permahave.
Den velkendte bunddækkeplante, som kan kvæle ukrudt. Desuden er den faktisk spiselig. Læs mere: Hosta.
Kan du ikke finde ovenstående permaplanter på din lokale planteskole, er der et par gode webadresser her: