Kager

Cheesecake med citron

Man bliver helt glad i låget af at kigge på de smukke gule påskekager. Men vent så bare, til du smager på de små cheesecakes med citron og mandler – mums!
af Cecilia Fahlström8.04.2019Foto: Stine Christiansen.
8 stk

Det skal du bruge

  • 200 g kiks, f.eks. Digestive-kiks
  • 50 g mandler
  • 150 g smør
  • 8 små bageringe eller kageforme, 7-8 cm i diameter

Flødeostcreme: 

  • 3 blade husblas
  • skal og saft af 1 usprøjtet citron
  • 250 g flødeost naturel eller mascarpone
  • 100 g flormelis
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 2 dl piskefløde

Citrongelé:

  • 2 blade husblas
  • 100 g sukker
  • 1 dl citronsaft
  • 1 usprøjtet citron

Disse påskefine kager er oplagte til påskefrokosten. De kan forberedes dagen inden, og de smager friskt og dejligt. Citron, mandler og den cremede flødeostcreme er en vidunderlig smagstrio, som vi aldrig bliver vi trætte af!

Sådan laver du cheesecake med citron:

  1. Knus kiks og mandler i en foodprocessor, og rør det sammen med smeltet smør. Fordel kiksemassen i 8 små forme eller bageringe, og pres den godt sammen.
  2. Flødeostcreme: Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Riv citronskal fint, og pres saften. Pisk citronsaft, citronskal, flødeost og flormelis sammen, og vend yoghurten i. Tag husblassen op af vandet, og smelt den over
  3. vandbad. Hæld den i flødeostcremen i en tynd stråle, mens du pisker. Lad cremen stivne en smule. Pisk fløden til blødt skum, og vend det i cremen. Fordel cremen i formene, og glat overfladen. Sæt kagerne på køl i mindst 2 timer.
  4. Citrongelé: Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Bring sukker og citronsaft i kog, til sukkeret er opløst. Skyl citronen, og skær 8 tynde skiver af den. Læg skiverne i gryden, og kog et par minutter. Tag gryden af varmen, læg citronskiverne til side, og smelt husblassen i den varme lage.
  5. Lad lagen køle af i ca. 30 minutter. Den skal ikke stivne.
  6. Læg 1 citronskive midt på hver kage, og hæld citronlagen henover.
  7. Sæt kagerne på køl, til geléen er stivnet. Tag dem forsigtigt ud af formene før servering.

Sponsoreret indhold