• Lilla syrener • Blomstrende æblegrene • 2-3 lyserøde tulipaner • 1 gul ranunkel • Salvie • Hvid duftsnebolle • 1 ribsbuskgren med grønne blomster • 1 limefarvet påskeklokke • Bastsnor
TRIN 1: Fjern alle de nederste blade på blomsterstilkene, og sortér materialerne i bunker.
TRIN 2: Læg et par blomster i hånden med stilkene over kors. Hold buketten i venstre hånd, og læg nye blomster på med højre hånd, imens buketten hele tiden drejes lidt rundt, så du ser den fra alle vinkler, og så der kan findes en passende plads til en ny blomst.
TRIN 3: Sørg for, at der kommer variation i farve og i blomsternes struktur og form, da det giver liv til buketten.
TRIN 4: Bind den færdig buket med bastsnor.
TRIN 5: Klip enderne til, så de er lige lange. Giv altid stilkene et langt skråsnit, så sugefladen bliver størst muligt. Eneste undtagelse er alle løgblomster, som skal klippes lige af, for at de ikke udvikler sig for hurtigt. Sæt buketten i en vase med vand.