Når de første forårsbebudere begynder at titte frem i den ellers så farveløse februar, ved vi, at det går mod lysere tider.
De fleste af planterne skal lægges som løg om efteråret, men nåede du ikke det, kan du heldigvis købe en del forårsblomster i potter hos gartnerier eller havecentre.
Du kan også drive potter med blomsterløg frem i den varme stue eller i drivhuset og derved få glæde af de mange farver indendørs i små krukker.
Omkring marts begynder de første bier at flyve rundt i haverne for at lede efter pollen og nektar. Derfor er det essentielt, at du har plantet bede og krukker til med forårsblomster, så de små bestøvere har noget at leve af.
Senere på sæsonen er de nemlig helt uundværlige, når der skal bestøves frugttræer, blomster og afgrøder. Der findes en del blomster i det tidlige forår, og nedenfor kan du læse om nogle af de mest populære.
Det botaniske navn for almindelig vintergæk, som de fleste har i haven, er Galanthus nivalis. Vintergækker er i amaryllisfamilien Amaryllidaceae, og i samme familie som bl.a. påske-,pinse- og dorotealilje. Dorotealilje, Leucojum vernum, er ikke helt så almindelig som almindelig vintergæk, men utrolig smuk med den større, klokkeformede blomst og de lidt grønnere blade.
Har man først fået øjnene op for, at der findes rigtig mange forskellige vintergækker – 20 forskellige arter og flere hundrede forskellige sorter – kan man godt blive lidt bidt af at samle.
De virkelige samlere kan være så passionerede, at de giver op til 2.000 kr. for bare et enkelt lille løg, som de så avler videre på. På visse planteskoler kan man i foråret købe en lille løgplante til omkring 150-350 kr. pr. stk., og ellers må man finde de mere specielle løg på nettet.
Almindelig vintergæk er heldigvis ikke så dyr. Den breder sig villigt, så du kan sagtens få klynger af vintergækker efter nogle år.
Almindelig perlehyacint, Muscari botryoides, er den mest kendte af de mere end 50 arter, der findes. Perlehyacinter dukker op lige i hælene på de tidlige forårsblomster i april-maj.
De bliver op til ca. 20 cm høje. Blomsterne sidder i et tæt aks som små perler – heraf navnet – og farverne spænder fra hvid over sart rosa til lilla og stærkt blå.
De nyder sol og halvskygge, men kan også sagtens fungere under store træer. Uforstyrret spreder perlehyacinter sig naturligt med sideløg og antallet stiger år for år. Løget er velegnet til drivning, og har du købt dem i potter, kan du med fordel genbruge dem i haven efter endt blomstring.
Selvom de først kommer i blomst midt april, er bladene på de botaniske tulipaner skulpturelt smukke, og de kan tåle let frost, når de først i marts begynder at skyde i haven.
Starter de livet i en krukke, kan de efter endt blomstring sættes i jorden et solrigt sted og vil komme igen år efter år og sprede sig. Det er derfor nogle af de mest taknemmelige planter i forårshaven – helt modsat almindelige tulipaner, som kun har nogle års blomstring i sig og skal graves op hvert år for at overleve.
Der findes flere arter af botaniske tulipaner, f.eks. kirgisisk tulipan, Tulipa turkestanica, der er hvide med gul midte, og skærmtulipan, Tulipa tarda, der er lidt mindre, men næsten magen til. Begge er nemme at have med at gøre og ikke så dyre i indkøb.
Primula, Primula, findes i et hav af arter og krydsninger. De forbindes ofte med de lidt gammeldags, små blomster i kraftige farver og med mange blade, som kan købes i supermarkederne, men der findes mange andre typer med større og flere blomster og også nogle i mere douche farver.
Primula kaldes også kodriver, og den art, man kan købe i butikkerne i januar, er typisk storblomstret kodriver, Primula vulgaris. Den har større blomster end f.eks. den gule hulkravet kodriver, Primula veris, og fås i flere farver.
Andre populære typer er bl.a. kugleprimula, rosenprimula og haveaurikler. De blomster alle fra marts-april og frem – og nogle så sent som til september. Primula kommer igen i haven, hvis du husker at dele dem en gang imellem efter blomstring. Plant dem i halvskygge, for de kan ikke lide at tørre ud.
De kulørte og kuldetålende hornvioler, Viola cornuta, kan tåle lettere frost. Modsat de lidt større havestedmoder, Viola x wittrockiana, er hornvioler flerårige og vil komme igen, hvis du planter dem ud i haven.
Ønsker du hornvioler i særlige farver, kan du også selv så dem fra frø i januar-februar og sætte bakken køligt i enten drivhus eller kold udestue. De må ikke tørre ud, og skal hærdes til udelivet inden de plantes ud midt i maj.
Hornvioler begynder blomstringen i april og blomstrer længe, hvad enten du dyrker dem i bede eller krukker. Husk blot at nippe de visne blomster af planten, og den vil kvittere med nye i flere måneder.
Der findes ca. 80 forskellige arter af krokus, Crocus, og de fås i mange farver og med eller uden stribede blomsterblade. Det er de storblomstrede sorter, der er mest iøjefaldende i haverne. De blomstrer lidt senere end de små botaniske krokus, der har et lettere udtryk og kan blomstre fra februar.
Der er især mange krydsninger mellem skedekrokus, Crocus chrysanthus, og tofarvet krokus, C. biflorus, som er farverige, billige og nemme at få fat i. Hvert løg blomstrer med en hel lille buket, lige over jorden. De breder sig hurtigere i haven og vil danne tætte tæpper på nogle få år.
Krokus må ikke soppe i vand. De skal have direkte sol, for at blomsterne åbner sig. Men er foråret meget varmt og solrigt, kan blomsterne brænde for hurtigt af, hvis de står i heftig forårssol hele dagen. Så placér dem gerne i vandrende sol-skygge, så holder blomstringen længere.
Botaniske krokus spreder sig hurtigere i haven end de storblomstrede krokus? Til gengæld er de store typer mere iøjefaldende i den nøgne vinterhave.
Det botaniske slægtsnavn Narcissus har givet rækken af pinse- og påskeliljer, dværgnarcisser og tazetter fællesbetegnelsen narcisser. De fås i nuancer af hvid, creme, gul og orange, og blomsterne kan være både enkle og dobbelte.
De står rank i haverne omkring marts. Planterne er hårdføre og trives bedst i halvskygge.
Den lille skilla, Scilla, er en yndefuld blomst i nuancer af hvid og blå. Allerede i februar kan man se lyseblå persisk skilla, Scilla mischtschenkoana, folde blomsterbladene ud, mens russisk skilla, Scilla sibirica, følger i marts-april med nikkende klokker i en stærk, blå farve.
Skilla trives især under løvfældende buske og træer, hvor den om vinteren og i det tidlige forår står i fuld sol og om sommeren og efteråret står i halv-skygge. Den formerer sig lige så stille ved frø og sideløg, så du ad åre får et fint forårsblomstrende bunddække i haven. Blomster fra potter kan sagtens plantes ud efter endt blomstring.
Vibeæg, Fritillaria, med de klokkeformede blomster med tern blomstrer i april og maj. Den er nok bedst kendt klædt i purpur, men flere forskellige sorter byder på alt fra kridhvid over en mere cremet hvid med rosa tegninger til en dyb purpurrød, som er næsten violet.
Planten nyder en solrig plads, men tåler alt fra høj sol til halvskygge. Jorden skal være lidt fugtig, men den er ikke krævende, og med årene spreder den sig med sideløg, ligesom den selvsår sig flittigt.
Se i videoen herunder, hvordan du let deler dine vintergætter og får endnu flere i haven.