Brug naturens kastanjer til at lave de fineste dekorationer derhjemme. Du kan for eksempel lave et sødt kastanjehjerte, som vil gøre sig godt overalt i hjemmet - og der er ganske enkelt at lave.
Sådan laver du et hjerte af kastanjer
1. Form et hjerte af et stykke ståltråd, klip enderne på den kraftige ståltråd skrå, så den bliver spids, og træk kastanjerne på.
2. Når der kun mangler en kastanje, og der er cirka 1 cm tilbage af tråden, stikker du ståltrådens ender ind i den sidste kastanje, som derved vil danne hjertets bundspids.
3. Bind eventuelt et bånd fast i kransen til sidst og hæng den op i vinduet eller på din hoveddør.
Læs også: Pynt op med kastanjer i hjemmet
Bind hjerteranken op
Er du ejer af en hjerteranke, der er blevet for lang, kan du med fordel binde den op med et stykke formet ståltråd.
1. Her har vi formet det som et hjerte, trukket kastanjer på og stukket enderne ned i jorden.
2. Derefter har vi stille og roligt viklet hjerteranken rundt om ståltråd og kastanjer, hvilket giver en flot rustik plantedekoration.