Soveværelse

Soveværelses-makeover: 9 små tips, der gør hele forskellen

AF: af Olivia Elisabeth Yderholm. Redigeret til web / Foto: PR
9.10.2020
Trænger dit soveværelse til fornyelse? Du får her 9 tips til, hvordan selv små ting kan gøre en stor forskel. Få alle tipsene herunder!

Trænger dit soveværelse til fornyelse? Og har du svært ved at se, hvad du skal gøre anderledes?

Vi tilbringer en tredjedel af vores liv i sengen, og derfor skal soveværelset være et rum, der både er rart og afslappende at være i. Et godt tip er generelt at gå efter bløde tekstiler, varme nuancer og møbler i træ til dit soveværelse, uanset om du er til en stram eller skødeløs stil.

Du kan enten give dit soveværelse en stor makeover eller bare tilføje enkelte fornyelser, hvilket også kan have en stor effekt. Se bare her, hvor vi giver dig 9 tips, som du kan bruge til inspiration.

SE OGSÅ: Find det perfekte garderobeskab

Tip 1

En smart og enkel opgradering er en bænk for enden af sengen, som både er praktisk og æstetisk: Sid på den, når du om morgenen klæder dig på, læg tøjet fra dig på den om aftenen, eller brug den til at udstille dine yndlingsbøger. Interiør fra Ferm Living.

Foto: PR

Tip 2

Opbevaringsplads er en mangelvare i mange hjem, derfor gemmes ting og nips væk under sengen eller i hjemmets skjulte kroge. Optimér i stedet pladsen ved sengen, og lad en bogkasse agere både reol til opbevaring og sengebord. Dette kan hurtigt give rummet et nyt look. Bogkasse og lampe fra Jotex.

Foto: PR

Tip 3

Lad et blødt tæppe være det første og sidste, dine fødder sanser hver dag. Med et væg til væg-tæppe og gulvlange stofgardiner får rummet hotelstil med maner.

Foto: PR

Tip 4

Fyld sengen med puder i bløde tekstiler. Gå efter puder i samme toner for at holde rummet roligt, da et hav af forskellige materialer og nuancer kan forstyrre øjet. Sengesæt fra Georg Jensen Damask.

Foto: PR

Tip 5

Med glasdøre i klædeskabet kan du vise dit smukkeste tøj frem, men stadig have et ryddeligt soveværelse. Klædeskabsløsning fra Kvänum.

Foto: PR

Tip 6

Soveværelset får et skud varme med en bænk i mørkt træ til at lægge tøj på. Gå efter flettede naturkurve til at opbevare dit vasketøj pænt oog diskret. Kurve fra H&M Home.

Foto: PR

Tip 7

Den rette lysafskærmning kan være med til at sikre en god nattesøvn. Med mørke persienner får rummet en dunkel stemning, der indbyder til ro, og sørger for, at rummet bliver mindre klinisk. Træpersienner fra Luxaflex.

Foto: PR

Tip 8

Giv dit soveværelse fornyelse ved at afgrænse feltet omkring sengen med en høj sengegavl, der giver hulefølelse i sengen og får rummet til at føles både hyggeligt og trygt. Den er også rarere at sidde opad end en kold mur. Seng og sengegavl fra Dux.

Foto: PR

Tip 9

Som et alternativ til en standard natlampe, kan du investere i en standerlampe, der både kan lyse hele rummet op, men også rette lyset til det sted, det skal bruges. På den måde sikrer du en behagelig belysning at starte og slutte dagen med. Sengetøj og skænk fra Hästens.

Foto: PR

Mere inspiration?

Indret dit soveværelse til ro og hygge med store puder og lækkert sengebetræk. Vi har fundet 25 soveværelser, du nemt kan drømme dig væk i. Se dem alle her!

Sponsoreret indhold