Du behøver bestemt ikke have en Picasso gemt i maven for at kaste dig ud i at lave din egen kunst til hjemmet. Faktisk kræver det ikke andet for at lave et dekorativt værk, end at man tør slippe fantasien løs og kaste sig ud i frihåndstegning.
Fordelene ved selvlavet kunst er mange: Du kan lave værket i lige den størrelse, du har lyst til, og vælge de former og farver, som komplimenterer din indretning bedst. Og så er der bare noget virkelig hyggeligt i små DIY-projekter, som kan tilføre personlighed til dit hjem.
Se også
Sådan laver du marmoreffekt på en gammel skammel
Det skal du bruge for at lave et grafisk kunstværk:
- Et lærred i ønsket størrelse
- Papir til at øve på
- Blyant
- Posca-tuscher i forskellige tykkelser og farver (her er brugt lysegrøn, lyseorange, lyseblå, beige og lilla)
- Posca-tusch i sort
Se også
Sådan folder du evighedsblomster i crepepapir
Se i videoen øverst, hvordan du gør – eller læs om de forskellige steps her:
- Øv dig først, og lav en skitse i frihånd på almindeligt papir, så du får en fornemmelse af, hvordan dit kunstværk skal se ud. Vil du lave værket som i videoen, så tænk i, at stregen skal starte og slutte samme sted, og at den danner en række harmoniske felter i forskellige størrelser.
- Tegn derefter figuren med blyant på lærredet, så du kan bruge den som guide.
- Farvelæg derefter de forskellige felter i de ønskede farver.
- Slut af med at tegne med den sorte tusch i ét strøg rundt om alle figurerne.