Havetips

Forspir dine ærteblomster

AF: af Pia Buusmann / Jes Buusmann
3.03.2015
Drømmer du om duftende ærteblomster i din have til sommer, kan du begynde at forspire nu. Her får du vores nemme trin for trin-guide!

Ærteblomsterne er en af de første blomster, der skal sås hvert år, og hvis du forspirer dem nu, kan du allerede plante dem ud og få glæde af dem i april måned.

Den duftende ærteblomst

Ærteblomsten er en velduftende plante fra det sydlige Italien, Sicilien og Kreta, og på latin er den navngivet Lathyrus odoratus.

I Danmark anvendes ærteblomsten som en énårig sommerblomst, der skal sås påny hvert år. Der findes andre slags ærteblomster, der blomster hvert år. Disse egner sig godt til staudebedet, men de dufter desværre ikke.

Hvad skal dine ærteblomster stå i? Se her, hvordan du laver et fint plantestativ.

Lad ærteblomsterne klatre

Ærteplanter trives bedst, hvis de har mulighed for at hæfte deres slyngtråde fast til fx stakitter, bambusgrene eller lignende. Det skyldes, at ærteblomsten nemt kan vokse sig 1,5-2 meter høje, hvilket medfører at dens bløde blomsterstængler ikke kan bære planten alene.

Få nyttige tips til forspiring her!

Forspiring af ærteblomster

Forspiring af ærteblomster og blomster generelt er en enkel opgave, som hverken behøver at indbefatte grønne tryllerier eller særlige botaniske evner.

Det skal du bruge til forspiring:

  • Avispapir
  • 1 bakke, der kan holde vand
  • 1 brugt vindruebakke
  • Tomme toiletruller
  • Så- og priklejord
  • Ærteblomstfrø

Sådan forspirer du dine ærteblomster

I galleriet nedenfor finder du vores nemme trin for trin-guide til forspiring af ærteblomster.

Forspir dine ærteblomster

Kilde: Haveinspiration.dk

Sponsoreret indhold