Når arkitekt Henrik Kjær Christiansen begynder på en opgave, tager han altid udgangspunkt i brugernes behov og livsstil. Derefter forholder han sig til boligens materialer, stemning, rumlighed, omgivelser og historie.
Det er en kreativ og æstetisk proces, men også et praktisk puslespil, hvor alle ønsker og behov skal gå op i en højere enhed. Sådan har han også grebet opgaven an i sit eget hjem.
I Henrik Kjær Christiansens hjem i København er de arkitektoniske detaljer mange og enestående. Der er høje paneler, overdådige træudskæringer omkring døre og vinduer og udsmykning i lofterne.
Den historiske bygning lægger rammerne, og Henrik Kjær Christiansen har fyldt dem ud med en blanding af blødt og hårdt, fint og rustikt, varmt og koldt.
– Jeg forsøger altid at arbejde med harmoniske kontraster i materialer, form og historisk periode. På denne måde forstærker jeg de enkelte elementer og skaber et udtryk, der bliver tidsuafhængigt, siger han.
Væggene er malet i dæmpede grålige toner for at fremhæve det udskårne træværk, og det giver en rolig baggrund for kunstsamlingen.
Både på møbel- og kunstsiden har Henrik Kjær Christiansen også gået efter kvalitet, og navnene tæller de helt store: Poul Kjærholm, Arne Jacobsen, Finn Juhl, Absalon Kirkeby, Kaspar Bonnén, Tal R og Mathias Malling Mortensen er blandt de danske.
SE OGSÅ: Tæppehandlerens oase
Af udenlandske navne er Ray og Charles Eames, Antonio Citterio, Gio Ponti, Carlo Scarpa og kunstnerne David Shrigley, Sophie Calle og Joseph Beuys repræsenteret.
Stuerne bliver bundet sammen af de hvide og grå farver og af Arabescato-marmor, der både er brugt i entréen, på badeværelser og i køkkenet.
Igennem alle stuer ligger der parketgulve af olieret egetræ. Mønstrene varierer fra fletparket, hollandsk parket, sildebensparket og mosaikparket.
Sådan gjorde man typisk for at variere udtrykket fra rum til rum på herregårde, slotte og i store herskabslejligheder i gamle dage.
I køkkenet og soveværelserne, der ligger i bunden af lejligheden, ligger det oprindelige fyrretræsgulv. I gamle dage kom kun tjenestefolkene og beboerne selv i de bageste gemakker, så her sparede man den dyre parket, og det har Henrik Kjær Christiansen valgt at bevare til historiefortællingen.