Boligreportage

Boligreportage: Rå bylejlighed med charme

AF: af Britt Endicott
9.07.2018
Foto: Mette Wotkjær.
Det kan godt lade sig gøre at blande byens rå beton og mursten med elementer, der skaber varme og hygge. Mille Grath og kæresten Lasse Wilmer har trukket byens puls indenfor og gjort lejligheden til en rå og maskulin, men charmerende bolig.
Da multimediedesigner, blogger og boligstylist Mille Grath og hendes kæreste skulle flytte sammen, var der ingen diskussioner om klodsede højttalere eller lyserøde sofaer. Mille har aldrig været til det tuttenuttede, og derfor smeltede deres stil uden videre sammen til et råt og maskulint univers. Se også: Regnbuepandekagetårn med citroncreme Deres hjem er fyldt med elementer fra byen, der pulserer i hastigt tempo lige uden for vinduet. Parret er i høj grad bymennesker, og de fyldes særligt med inspiration til lejligheden, når de går en tur i byrummet, hvor der er beton, asfalt og fortove med brosten. Derfor er spisebordet af beton, lamperne over det er gamle gadelamper, og køkkenets vægge er beklædt med hvide metrofliser. ø Men såvel i byen som hos Mille og Lasse er der pladsmtil grønne åndehuller, så rummene er selvfølgelig fyldt med planter og naturmaterialer som træ og marmor, så indtrykket bliver mindre koldt og hårdt, og der kommer liv i hjemmet.

Sjælfuldt og charmerende indspark

Da parret flyttede ind, var lejligheden ellers helt anonymt sat i stand med gipsplader på alle vægge, og de gamle gulvbrædder og stukken var væk. – Vi kom fra en gammel, charmerende vind og skæv lejlighed med stuklofter og det hele. Men vi vidste godt, at den ville blive for lille til os på et tidspunkt. Denne lejlighed er større, og selvom noget af charmen var væk, kunne vi se muligheder for at lave ændringer, fortæller Mille. Haveinspiration: Sådan anlægger du en cottagehave Parret vidste, at eftersom huset var fra 1878, så måtte der gemme sig noget godt under hele gipsballaden. Mille havde nemlig hørt, at mange huse fra før 1900 er bygget af bindingsværk og mursten. De skar et lille hjørne på en væg fri for gips og bingo: Smukke gamle mursten tittede frem. Heldigvis er Lasse en god handyman, så han og Mille kunne i fællesskab fjerne det meste af gipsen. Resultatet er en rå murstensvæg med bindingsværk, der giver masser af varme, historie og sjæl til stuen.

Passion for det gamle

Milles favorithjørne er stuen. Her holder hun af at sidde i en af sine elskede læderstole og blogge eller læse magasiner. I samme hjørne har hun og Lasse for nylig sat et gammelt vindue i væggen ud til gangen. Vinduet var blevet tilovers i Lasses virksomhed og stod og samlede støv i et lagerrum. Læs også: Lad boligen emme af landidyl Det skulle bare med hjem, for han vidste, at det ville passe perfekt ind i parrets stil og indretning. Både Lasse og Mille er nemlig vilde med gamle møbler og genstande, især når ting har en historie med sig, der knytter an til dem personligt. – Vi elsker at have besøg af familie og venner, og så er det rart at have rå og gamle ting, der kan tåle at blive brugt, siger Mille.

Se hele boligen i galleriet:

Boligreportage: Rå bylejlighed med charme

Sponsoreret indhold