Den 145 m2 bevaringsværdige villa fra 1928 er præget af en blanding af funktionelle møbler og inspirerende kunst på væggene. Hjemmet her skal nemlig holde til at blive brugt af familiens 4 børn og en stor hund, og derfor skal der både skal være plads til Ikea -møbler og eksklusive klassikere som Barcelona-stolen i den rummelige og lyse villa.
Inspiration: Ryd op i dit rod!
Plads og lys
For at skabe den rummelighed, som familien har brug for, er der lavet kip med frilagte bjælker og ovenlys, der både giver masser lys og giver en følelse af råhed, der giver et godt modspil til familiens samlings kunstværker.
Kunst og personlighed
Villaens ejere er store kunstelskere, og kigger man rundt i boligen, oplever man en afbalanceret blanding af dyre værker og personlige fotocollager af familiens børn ved spisebordet i køkkenet. Allerede når man træder ind i villaens entré, bydes man velkommen af den afdøde danske maler Ricard Mortensens malerier på væggen langs trappen til 1. sal. Stuen er præget den nyere generation af danske kunstnere. Her hænger Jacob Stangerups tegninger over arbejdsbordet og badeværelset prydes af en maske lavet af Michael Kvium. Over sofaen pynter et knaldgult maleri af Cathrine Raben Davidsen.
Boliggalleri: Østen møder skandinavisk design
5 tips til boligen
Er du vild med boligen her? Så stjæl 5 af familens idéer til indretning.
Læs mere: 9 interessante idéer til soveværelset