Tonsvis af muslingeskaller, rigtig mange halmballer og en stor arbejdsindsats. Ene kvinde har Jette Kruse Larsen bygget et smukt og bæredygtigt halmhus. Det tog otte år og en god portion tålmodighed, før det fantastiske hus stod færdigt.
Arbejdsfordelingen mellem Jette Kruse Larsen og hendes mand Børge var klar fra starten. At bygge et bæredygtigt hus var hendes drøm, så ene kvinde kastede hun sig ud i et kæmpeprojekt.
− Jeg har altid haft lyst til at bygge mit eget hus. Og for en del år siden så jeg en udsendelse om halmbyggeri, som inspirerede mig til at undersøge det nærmere, fortæller Jette, der er en spinkel kvinde med en stærk vilje og en stor tålmodighed. Derfor lod hun sig heller ikke afskrække af at være alene om byggeprojektet. Tværtimod, hun tog det som en udfordring.
− Det var helt afgørende for mig, at huset skulle være bæredygtigt og kun laves af naturens egne materialer. Og så skulle det bygges så CO2-neutralt som muligt med begrænset brug af transport og maskiner, forklarer Jette. Og det har hun så efterlevet ved selv at bygge det meste af huset med håndkraft.
Masser af knofedt og naturmaterialer
Jette har ingen håndværksmæssig uddannelse, men er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler og valuar og vant til at læse fagligt stof. Så før hun gik i gang med halmhusprojektet, satte hun sig grundigt ind i byggeregulativerne. Tegningerne til huset lavede hun selv, og da byggetilladelsen var i hus, kunne byggeriet endelig gå i gang. Jette købte hele granstammer hjem til bjælker, stolper og spær. Og så gik hun i gang med at afbarke alle stammerne med håndkraft. Det tog en måned, og så var de klar til at blive skåret til og sat sammen på marken. Grundarealet til huset var en af de få ting, der blev gravet ud af maskiner, og al den overskydende jord blev genbrugt på grunden. Læs også: Stråtækt idyl med antikviteter og historie
En praktisk masseovn
Til at isolere bunden af huset fik Jette tonsvis af gratis muslingeskaller − hvor hun blot skulle betale transporten. Skallerne er et forgængeligt kalkmateriale, der isolerer lige så godt som lecanødder. Naboen havde en gammel halmpresser, der kunne lave små halmballer i den størrelse, vi kender fra før bigballernes tid. Så husets ydervægge blev bygget op af halmballer, der blev klinet med lermørtel både indvendigt og udvendigt. Som varmekilde valgte Jette en finsk masseovn, som kan varme hele huset op med blot én optænding i døgnet. Masseovnen står midt i huset og med ryggen op ad brusekabinen i badeværelset, så der også er varme i morgenbadet.
Glædede sig hver dag
Efter fem år stod underetagen færdig, så Jette og Børge kunne flytte ind. Efter otte år stod hele huset færdigt med førstesalen, hvor Jette i dag har sin kinesiologipraksis, og det grønne tag med græs på nordsiden og husløg og andre tørketålende sukkulenter mod syd. Beplantningen opsuger regnvandet og passer helt sig selv.Jette har ikke på noget tidspunkt fortrudt sin beslutning om at bygge halmhuset, selvom hun havde fuldtidsarbejde ved siden af byggeriet. − Der har ikke været en eneste dag i hele forløbet, hvor jeg har haft lyst til at smide værktøjet og give op. Hver dag glædede jeg mig til at komme ud og bygge videre, og jeg har aldrig følt mig presset til at bevise, at jeg godt kunne. At bygge halmhuset er simpelthen det bedste, jeg har gjort i mit liv. SE DET FINE HALMHUS I GALLERIET HERUNDER!
