Romantisk pendlerbolig på 46 m2

Da norske Tone Kroken og hendes mand Henrik blev separeret, bestemte de sig for, at børnene skulle slippe for at bo i en kuffert. I stedet er det de voksne, som flytter mellem huset på øen Brønnøya i Oslofjorden og lejligheden i Gamlebyen i Oslo.

Hver sjette uge skifter Tine Kroken derfor bopæl og rykker ind på blot 46 m², hvor datteren Emma også bor fast, mens sønnen Emil bruger hjemmet som festlokale i hovedstaden.

Købte lejligheden ubeset

Sommeren var lige rundt om hjørnet, og boligmarkedet i gang med at gå på ferie. Tone Kroken havde været i budrunde efter budrunde og mistet alle de lejligheder, hun ville have. Så dukkede den op: 46 m² fra 1800-tallet. Tone Kroken købte lejligheden ubeset.

Her er verdens fedeste etværelses lejlighed!

– Udenfor var der pænt: Fra vinduerne kan vi se et smukt, gammelt kirkespir og de nye højhuse Barcode. Indenfor var det et rent helvede, for det så jeg jo på billederne i annoncen, husker Tone Kroken.

Hun arbejder professionelt med indretning og ved derfor, at det meste kan fixes – det er kun udsigten, man er prisgivet. Alligevel indrømmer Tone Kroken, at hun var spændt, da hun gik ind i lejligheden for første gang og vidste, at her skulle hun bo – uanset hvordan der så ud.

– Det er jo et eventyr at købe et hjem ubeset. Men jeg måtte have den, jeg havde ikke tid til at vente til efter sommerferien, siger hun.

Så Tone Kroken flyttede ind til et køkken med skabe malet i lyserød, mint og gul. Opbakningen bestod af det allermest nødvendige: En madras. Et maleri af veninden. Og et par plakater.

Stod fast på badeværelset

For Tone Kroken var det ikke kun hårdt arbejde at bo midt i renoveringen. Det gav hende også en følelse af kontrol, for hun og håndværkerne var ikke nødvendigvis enige om alt.

Fx bad hun om at få flyttet rørene for at kunne placere vasken lige foran vinduet på badeværelset. Og insisterede derefter på at hænge et antikt spejl op foran vinduet.

Det her hus er kun bygget på 7 timer!

– Håndværkerne ville aldrig have fundet på at placere vasken dér og frarådede mig det gevaldigt, husker Tone Kroken.

– Men jeg så det for mig som et billede: Når døren til badet står åben, vil jeg kunne se lige hen på den fine vask og spejlet og ud gennem vinduet med den flotte udsigt. Jeg indretter ofte i billeder, udgangspunktet er ikke altid praktisk. Alt kan ikke kun være praktisk, man må også tænke på æstetikken!

Da badet var færdigt, var selv de modvillige håndværkere glade, og Tone Kroken elsker at stå og børste tænder, mens hun ser ud ad vinduet. Hun er tilhænger af at stole på sig selv og ikke tage imod alle mulige velmenende råd. Og hvis man vil noget, skal det nok lykkes, mener hun.