Lejlighed

Tips til at få mere plads i den lille bolig

AF: af Line Sølvhøj Johansson / Foto: Kristian Septimius Krogh og Claudi+Capion
19.06.2014
En charmerende bolig i byens centrum stiller oftest krav om at udnytte pladsen til mindste detalje. Få tips til, hvordan du bor godt og får mere plads i den lille bolig her!

Er du storbymenneske helt ind i hjertet, så kender du sikkert alt til udfordringen med at få plads til alt det, dit hjerte begærer. Også selvom du ikke bor i en lille lejlighed, kan det være en udfordring at få plads til alt - især, hvis du gerne vil indrette dig minimalistisk og med simple living som det overordnede tema.

Læs også: 5 tips til at opgradere din bolig

Dit hjerterum behøver ikke at være begrænset til kvadratmeterne i din bolig. Med få tips og gode råd i baghånden kan du opleve, at din bolig føles beriget med endnu mere plads, og du kan koncentrere dig om at kæle for din indretning fremfor at spekulere i praktiske løsninger. Samtidig giver det ro og balance, når boligen er udnyttet til mindste detalje, og overflødighed er gemt ad vejen.

Læs også: Sådan får du en smuk altan

Tips til at få mere plads i boligen

• Gem kun de ting, du bruger eller holder af. Har du haft ting på loftet i flere år, er det på tide at skille sig af med dem.

• Lad alle ting få en fast plads, som alle i boligen kender, så der ikke ligger overflødig rod, der hober sig op.

• Udnyt pladsen fra gulv til loft. Brug sokkelskuffer, skuffer under sengen og sæt ekstra hylde i skabe, hvor der er tomrum.

• Hold hjemmet rydeligt, og læg ting tilbage på deres pladser efter brug. Brug opbevaringsæsker og kasser til at holde ting samlet.

Se også galleriet: Storbybolig, der overrasker

Lad andre klare opbevaringen

GoBox er et nyt koncept i København, der tilbyder at opbevare kasser og andet, der fylder i dit hjem. Konceptet går ud på, at du får leveret opbevaringskasser, du kan pakke dine ting ned i og få dem opbevaret, så længe du ønsker. Kasserne bliver afhentet, når de er pakkeklar, opbevaret sikkert og leveret tilbage, når du har brug for det. Det føles næsten som at få et ekstra kælderrum serveret! Læs mere om GoBox her!

I galleriet herunder kan du finde eksempler på, hvordan pladsen i en lille bolig kan udnyttes. Lad dig inspirere og få mere plads i dit hjem.

Find inspiration til indretning i en lille bolig her:

Sponsoreret indhold