Kvadratmeterprisen for renovering af et badeværelse er høj, og det er de færreste, der har råd eller tid til fejl. Derfor har vi lavet en meget overskuelig guide, som hjælper dig med at bevare det forkromede overblik, når du renoverer badeværelse.
Prisen på et nyt badeværelse afhænger af, hvad der skal gøres, men det siges, at badeværelset med vvs, vådrumssikring og fliser er husets dyreste rum at renovere.
Vil du spare, kan du male de gamle fliser i stedet for at købe nye, eller du kan dække dem med microcement. Nye armaturer og greb kan også gøre underværker.
Før du kaster dig ud i et af boligens største og mest omkostningsfulde renoveringsprojekter, er det godt at have styr på det basale.
Derfor har vi samlet 7 spørgsmål, du kan stille dig selv, inden du tager arbejdshandskerne på.
Inden du går i gang med noget, skal du kende dit budget. Snak derfor med banken allerede i begyndelsen, og få en afklaring på, hvor mange penge projektet må koste. Husk også, at langt de fleste byggeprojekter går over budget, og du skal mindst have et råderum på 10 procent af den samlede pris.
Du kan komme langt med en ny håndvask og nyt armatur. Vasken her er lavet med fliser, der var i overskud fra ejerne af husets store badeværelse. Foto: Tina Brok Hansen.
2. Hvor meget af det eksisterende badeværelse vil du beholde?
Når du kender dit budget, er det også nemmede at tage stilling til, hvor meget af det eksisterende badeværelse, du vil beholde. Det allerdyreste er selvfølgelig, hvis du skrotter alt i rummet og endda skal have ændret i kloakinstallationer eller flyttet vægge. I den anden ende af skalaen er mindre gennemgribende renoveringsarbejde såsom ny vask og toilet. Lav derfor en liste over dine absolutte musthaves. Listen skal prioriteres, og kan f.eks. se sådan ud:
Når du kender dit budget og dine prioriteter, kan du begynde at indrette badeværelset. Lav en tegning i målestoksforholdet 1:20. Husk, at der er nogle byggeregler, som du skal følge. F.eks.:
Det er gode mål at kende, når du tegner din skitse. Hvis du selv vil lave en del af arbejdet med at renovere badeværelset, så anbefaler vi, at du dykker mere ned i reglerne – f.eks. ved hjælp af Statens Byggeforskningsinstituts guide. Ellers har de fleste faglærte styr på reglerne.
Det er godt at have styr på målene, inden du går i gang med renoveringen. F.eks. skal der være mindst 70 centimeter foran vasken og minimum 20 centimeter til hver side. Foto: Mia Mortensen.
4. Hvem skal du spørge om lov?
Hvis du bor i lejlighed, skal du huske at anmelde renoveringsarbejdet til kommunen. Bor du derimod i et hus, og er der kun tale om renovering, skal du ikke oplyse det til kommunen. Men vi anbefaler, at du under alle omstændigheder giver kommunen et kald for at være på den sikre side.
Når du ved, hvordan du gerne vil have badeværelset til at se ud, kan du begynde at indhente tilbud fra forskellige håndværkere.
Det er lovpligtigt at vvs-installationer og elinstallationer udføres af en autoriseret håndværker. Det samme gælder, hvis du vil ændre i kloakeringen. I det tilfælde skal I have fat i en autoriseret kloakmester.
Hvis du vil udføre noget af arbejdet selv og spare penge, skal du selv sørge for, at håndværkerne er bestilt i den rigtige rækkefølge (vvs-installatøren lægger rør og gulvvarme, elektrikeren installerer el, mureren støber gulv, maleren pudser vægge osv.).
Alternativt kan du indhente tilbud på totalentreprise. Meget groft kan man sige, at et lille badeværelse på under 5 m2 kan renoveres for en m2-pris på mellem 25.000 og 60.000 kr. pr. m2 alt efter, hvor meget der skal ændres, materialer, og hvor meget arbejde du selv kan udføre. Et badeværelse på over 5 m2 kan renoveres for mellem 20.000 og 50.000 kr. pr. m2. Men priserne varierer meget, og du skal holde tungen lige i munden, når du sammenligner tilbud.
Du skal regne med at bruge et sted mellem 25.000 og 50.000 per m2 på badeværelsesrenoveringen.
6. Hvordan skal badeværelset se ud?
Mens du venter på svar fra håndværkerne, skal du til at vælge materialer. Armaturer, sanitet, fliser, møbler og hvidevarer. Det handler generelt om at have en overordnet vision for looket. Du kan hente inspiration her:
Lav en detaljeret køreplan! Sørg for, at alle nødvendige materialer bliver leveret rettidigt, og at alle håndværkere er bestilt i den rette rækkefølge. Et eksempel på en tidsplan kunne være:
I alt skal du regne med mellem 2 og 6 ugers arbejde, men det afhænger selvfølgelig af mange forskellige faktorer. Vi anbefaler, at du arbejder med lidt råderum i tidsplanen og er i dialog med håndværkerne omkring arbejdet og køreplanen.