Soveværelse

Genveje til et afslappende soveværelse

AF: af Christine Agertoft
29.05.2015
En god nats søvn betyder uendeligt meget for dit velbefindende, så vi vil gerne hjælpe dig med at sove tungt og trygt. Derfor har vi lavet en bunke genveje til et afslappende soveværelse, som indbyder til søvn.

At stå op om morgenen efter en fuld nats søvn er bare det bedste, og det gør hele forskellen, men nogle gange kan det være svært at finde ro – især hvis dit soveværelse ikke ligefrem indbyder til afslapning. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at forvandle det til en oase, hvor du kan finde ro lige meget, hvordan resten af din lejlighed ser ud.

Brug for mere inspiration til et afslappende soveværelse? Se: 25 soveværelser

Gratis genveje til et afslappende soveværelse:

  • Luft ud! Du sover så meget bedre i frisk luft.
  • Hæng dynerne ud! Mindst en gang om ugen skal dine dyner og puder luftes igennem.
  • Skift sengetøj! Følelsen af at lægge sig i rent sengetøj er skøn og altafgørende i forhold til at skabe et afslappende soveværelse.
  • Luk døren! Hvis dit soveværelse ligger i nærheden af køkkenet, er det en god idé at holde døren lukket, når du laver mad.
  • Støvsug under sengen! Du gør sikkert allerede rent i soveværelset regelmæssigt, men husker du også at komme helt ind under sengen?
  • Sluk! Eksperterne siger det igen og igen: Det giver dårlig nattesøvn at have fjernsynet eller computeren kørende inden sengetid.
  • Forkæl rummet! Det kan godt være, gæsterne ikke ser dit skønne, afslappende soveværelse, men det gør du, så brug lidt energi på indretningen.

Vil du godt bruge et par kroner ekstra på soveværelset, så se galleriet med tips og genveje til et afslappende soveværelse…

Genveje til et afslappende soveværelse

Sponsoreret indhold