Terrasse og altan

Indretning: Den lille altan

AF: af Annette Riis-Carstensen og LineMarie Laursen / Foto: Lars Kaslov, Ditte Capion-Damgaard, Bjørn Jakobsen
27.05.2015
Der er forår i luften, og dermed er det atter blevet tid til at rykke udenfor på altanen. Vi har taget et smugkig på sæsonens smukkeste altan-interiør.

Er du en af de heldige ejere af en lejlighed med en lille udendørs oase, så er du måske også en af dem, der synes, det er svært at få det allerbedste ud af den. Læs med her, hvor vi inspirerer dig til at få mere glæde af din lille altan.

Læs også: Byhus med eksotiske strejf

Hygge på altanen

Selvom man ikke har meget plads at gøre godt med, kan man sagtens få et skønt udeliv derhjemme. Til den lille altan er det vigtigt at vælge møbler, der ikke er for dominerende i farve eller størrelse, da det hurtigt kan virke klodset. Klapstole og et klapbord kan være en god løsning, når pladsen skal udnyttes optimalt.

Gør op med dig selv, hvad du vil bruge din plads på altanen til, og vælg møbler efter det. Drømmer du om at kunne spise aftensmad derude, vil et cafésæt være oplagt, skal du dase, skal der måske være plads til en liggestol i stedet for, mens et lavt bord både kan fungere til morgenmad og eftermiddagshygge.

FÅ FLERE IDÉER TIL ALTANEN OG HAVEN MED MAD & BOLIG!

3 tips til den lille altan

Indretter du din altan strategisk, kan du få de få kvadratmeter til at opfylde alle dine ønsker for et grønt uderum. Her får du tre punkter, du bør have med dine indretnings-overvejelser:

  • Pladsbesparende møbler: Investér i møbler, der fylder minimalt og som fx kan klappes sammen.
  • Med flere formål: Anskaf dig få velvalgte møbler, der kan bruges til flere formål.
  • Udnyt højden: Er gulvpladsen på din altan begrænset, så udnyt højden, fx ved at investere i væg- og lofthængt interiør.

Læs også: Fransk visit i Norge

I galleriet nedenfor har vi samlet vores yndlingsinteriør til den lille altan:

Indretning: Den lille altan

Artiklen kan indeholde affiliate-links.

Sponsoreret indhold