MIT PRIVATE HELLE | Tre skønne oaser i hjemmet

Hvem: Mia-Louise Mailund Smith, 38 år, og uddannet tekstildesigner i London. Indehaver af brandet Misse Mai, der producerer grafiske tryk, tekstiler og boligaccessories til både børn og voksne. Hun bor i en villa i Gentofte sammen med sin mand og deres to sønner.

For tekstildesigneren Mia-Louise Mailund er skrivebordet et tilflugtssted, der lokker, når hun trænger til at lade op og finde ro. Her – mellem personlige minder og masser af visuel inspiration – flyder ideerne frit, og det giver mentalt overskud til alt det andet, der fylder i hendes liv

Hvorfor er dit skrivebord det bedste sted, du kan opholde dig?

– Bordet og miljøet omkring det er et kreativt frirum, hvor jeg kan trække mig tilbage fra hverdagen og alle dens pligter, fordybe mig i at tegne eller skrive og forsvinde ind i et univers, der i højere grad er præget af leg, fantasi og frihed. Det giver et mentalt overskud at vide, at jeg altid kan ’stikke af’ ind i min egen verden – og så vende tilbage til virkeligheden med børn, arbejde og forpligtelser med fornyet energi.

En gammel konservesdåse har fået ny funktion som holder til tegneredskaber sammen med en vase fra danske Studio Arhøj. De står også bag den finurlige, lille tekop, mens lysestagen og glasvasen er loppefund. Tusch-tegningerne er naturligvis Mia-Louises egne.

Hvad har du lagt vægt på i indretningen?

– Ud over bordet, som altid roder med tegnegrejer, bøger, papir og magasiner, så er det vigtigste opslagstavlen. Den er fyldt med nøje udvalgte ting, der fylder mig med ideer og god energi – minder og personlige billeder af dem, jeg elsker, kunstreferencer, udklip og et væld af inspirationskilder, der skifter, alt efter hvilket projekt jeg fordyber mig i her og nu.

Hvilken betydning har det for dig at kunne trække dig tilbage her?

– Mit arbejdsbord er meget mere end arbejde, selv om det også er her, jeg udfolder mig fagligt – det er et personligt rum, hvor jeg kan leve min kreative pyntesyge ud. Jeg udvælger fx kun særligt fine og inspirerende sager til min opslagstavle; der er ikke plads til ligegyldigheder i det univers.

De mange småting, der ellers ville rode på bordet, har fået plads i en træbakke, som oprindeligt hørte til i en bestikskuffe fra Ikea. Her gemmes stempler, nips og fine notesblokke – og en særlig æske med fine papirlapper, der bruges til at notere særlige kæresteaftaler.

Hvordan adskiller det sig fra resten af boligen?

– Da jeg bor sammen med min mand og mine to små frække drenge, er vores hjem indrettet langt mere enkelt og praktisk. Mit arbejdsbord er derfor det sted, hvor jeg kan samle alle mine feminine inspirationskilder, tegne i timevis og opbevare de særligt delikate sager, der ikke tåler at blive lavet om til en bilgarage eller en Star Wars-borg.

Hvad er dit næste køb til arbejdsbordet?

– Jeg ønsker mig inderligt den smukke, slanke lampe fra Anour, hvor lyset daler ned fra en smal, ophængt messingskinne. Et stykke virkelig interessant, nyt dansk design, der ville passe perfekt over bordet.

LÆS OGSÅ: BOLIG | Sofakompagniet åbner nyt showroom

Hvem: Helga Isager, 38 år, og strikdesigner med mærket Amimono. Medejer af garnfirmaet Isager. Hun er desuden uddannet i japansk sprog og kultur og er forfatter til en række DIY-strikkebøger udgivet overalt i verden. Hun bor i en lejlighed i to etager på indre Nørrebro sammen med sin kæreste og to børn.

En god stol skal give albuerum, og det mest interessante design har både sjæl og patina. Det mener strikdesigner Helga Isager, der har indrettet sit personlige helle i et stressfrit hjørne af sit arbejdsværelse – og fyldt det med loppefund, japansk kunsthåndværk og solen fra et vindue.

En skærpet sans for form og detaljer går igen i Helgas arbejde som designer og hendes indretning. Det umiddelbart umage match mellem lampen i pastelgrøn og nuancer af brun i Lars Munthes grafiske værker giver værelset karakter.

Hvorfor er harpestolen omdrejningspunkt i dit hjørne?

– Ud over at være et stykke smukt dansk design af Jørgen Høvelskov, som ellers er lidt overset i designhistorien, så sidder man supergodt i den. Når jeg strikker prøver og udvikler nye strikkeopskrifter, er det her, jeg kan gøre det i absolut ro og uden distrak-tionsmomenter. Fordi stolen er uden armlæn, er der i bogstaveligste forstand albuerum, og det er en fordel, når jeg sidder med garn og pinde.

Hvad har du lagt vægt på i indretningen omkring den?

– Jeg kan godt lide, når tingene har en fortid – selve stolen overtog jeg fra min lillebror, og den flyttede ind sammen med os, da vi i sin tid fik lejligheden. Vaserne i karmen har jeg fundet på et loppemarked i Tokyo, og busten af den ægyptiske dronning Nefertiti har engang tilhørt min mands farmor. Det er sjældent, jeg køber nye ting – det har en langt større værdi for mig, at der følger sjæl og historier med.

Vindueskarmen fungerer som hylde til opbevaring af blandt andet designbøger og vaser fundet på loppemarkeder og en smuk buste af Nefertiti – et arvestykke, der har været i familien i årtier.

Hvilken betydning har det for dig at kunne trække dig tilbage her?

– Stolen står i lyset fra vinduet i et hjørne af mit arbejdsværelse, og selv om det selvfølgelig hurtigt kan være en stressfaktor, at der venter en computer fuld af mails, så er jeg god til at koble fra og fokusere i en anden retning, så snart jeg sætter mig over i mit hjørne. Selv om det er mit arbejde, så er strikketøjet også noget, jeg finder frem, når jeg prioriterer tid til mig selv, og det kan være nærmest meditativt at sidde her i solen fordybet i det, der bliver til mellem hænderne.

Hvordan adskiller dit eget hjørne sig fra resten af boligen?

– Stilmæssigt adskiller det sig ikke meget, men når det gælder funktionen, så er mit hjørne noget helt andet end resten af boligen – af den simple grund, at det som regel er her, jeg får lov at sidde i fred og fordybelse. Og kan lukke døren med god samvittighed.

Trækurven med garnrester og de små kasser til sygrejer og anden nips er fundet i Tokyo på forskellige loppemarkeder.

Hvad er dit næste køb?

– Jeg mangler en god plaid, jeg kan svøbe mig i, når jeg sidder her til vinter. Den skal helst være fra Society – et italiensk tekstilfirma, der står for den ypperste kvalitet og har den smukkest tænkelige farvepalet med et væld af valgmuligheder.

LÆS OGSÅ: POP-UP | Shop lækre nyheder fra North

Hvem: Mette Marianne Henriksen ,42 år, og fotograf. Desuden en ivrig hobbygastronom med en særlig svaghed for at bage brød og kager. Hun deler sin syvværelses herskabslejlighed i hjertet af Vesterbro med sin mand og sine to døtre.

Fotografen Mette Marianne Henriksen slapper allerbedst af, når hun har hænderne begravet i dej, og musikken strømmer fra højtalerne i hendes køkken. En del af glæden er at udfordre sig selv og bruge andre sider af kreativiteten end dem, der aktiveres i hendes arbejde

Den øverste kande er fra Anne Black, mens den nederste er fundet i en marskandiser. Den klassiske italienske mokkakande er i brug dagligt, og de små træugler med salt og peber er fra Mette Mariannes barndomshjem.

Hvorfor er køkkenet dit bedste rum?

– Ganske enkelt fordi jeg elsker at lave mad. Modsat min mand synes jeg, at det er det mest afslappende i verden, og når jeg har musik i højtalerne og er i gang med noget, jeg glæder mig til at servere for resten af familien, så er jeg i min helt egen verden. Jeg er især vild med at bage, har altid en surdej stående parat og har gennem tiden lavet alt det, man kan få i et velassorteret bageri.

Hvad har du lagt vægt på i indretningen?

– Mit køkken er ret enkelt indrettet, og der står fx ikke krukker og service fremme, for der skal være plads til at arbejde med råvarerne. Selve elementerne har min mand bygget, og stålbordpladen er specialfremstillet og er både god at ælte på og kan tåle varme og vand. Indretningen afspejler i høj grad, at det skal fungere som arbejdsrum, men har samtidig en varme, som gør, at man har lyst til at være her.

På en klassisk trappestol ligger en stak af de kogebøger, som oftest er i brug, så de altid er inden for rækkevidde. Når et af de mange dejfade ikke benyttes, er det fyldt med løg, kartofler eller andre gode råvarer.

Hvilken betydning har det for dig at kunne trække dig tilbage her?

– Det er her, jeg har alenetid og lader op, og både min mand og mine børn anerkender fuldt ud, at køkkenet mest er mit domæne. Når jeg står over en god dej, der lykkes, eller dyrker bestemte opskrifter, så giver jeg mig selv lov til at være virkelig nørdet – det handler også om tilfredsstillelsen ved at udfordre mig selv, blive bedre og være kreativ.

Hvordan adskiller indretningen i køkkenet sig fra resten af boligen?

– Først og fremmest er det en praktisk arbejdsplads, og det kan mærkes, også selv om vi har forsøgt at lave en glidende overgang til stuen, som rummet ligger i forlængelse af. Som en modvægt til stål og træ er der også flere farver i køkkenet end i resten af lejligheden, så det kølige, industrielle look bliver blødt lidt op.

Interessen for at bage ses tydeligt på mængden af bagebøger. De gamle kakaodåser er fundet på en rejse til Prag, sukkerskålen er fra Villeroy & Boch, mens kagetallerkenerne er fra Georg Jensen. Det fine, rosa æggeur er en gave fra Mette Mariannes farmor.

Hvad er dit næste køb til dit køkken?

– Jeg har egentlig alt det grej, jeg skal bruge, men skulle jeg ud og investere i noget nyt, så blev det en saftpresser – gerne en gennemtestet super-maskine. Det er smart, at man kan drikke et glas saft i stedet for at spise fem rødbeder og et kilo gulerødder, og jeg elsker at eksperimentere. Hvem skulle fx tro, at kålsaft faktisk smager godt?

LÆS OGSÅ: UGENS UUNDGÅELIGE: Støvler fra Rosemunde