Efter en lang, mørk vinter er det endelig tid til at rykke udenfor. Solen luner, og det pibler frem med grønt i haver og på altaner. Og der er sket noget med vores forhold til ’uderummet’ i de senere år. Det er i høj grad blevet et ekstra rum i vores hjem, og vi indretter det med stor iver og fornøjelse, uanset om det er en stor, veltilrettelagt have eller en lille altan.
Derfor kan vi nu også spotte klare tendenser, når det gælder den måde, vi lever og indretter os på udenfor. Måske du kan genkende nogle af disse fra din egen terrasse – eller din ønskeliste?
En tendens, der har været i fremmarch i de senere år, og som virkelig slår igennem nu, er, at vores uderum fungerer som en helt konkret forlængelse af f.eks. stuen. Vi ser udendørs tæpper og portable lamper, og flere af de møbler, man indretter sig med udendørs, ligner slet ikke klassiske havemøbler, men mere de møbler, vi kender fra vores indretning indenfor.
Hvor terrasser tidligere ofte var lavet af hårde fliser, ser vi i dag store terrasser i træ alle vegne. Træ er både smukt og behageligt at gå på – også med bare tæer og morgenkaffen i hånden. Og så får træterrassen på en helt anden måde inde- og uderum til at smelte sammen. De store terrasser giver os mulighed for at skabe forskellige rum og f.eks. indrette et loungeområde i den ene ende af terrassen, en spiseafdeling og måske endda et udekøkken i den anden – mens der stadig er plads til dyrkning af lækre krydderurter og farverige blomster.
En smuk træterrasse kræver god vedligeholdelse. Beckers Elit Bio Terrasseolie er en delvist biobaseret terrasseolie med stærk UV-beskyttelse, som beskytter træet mod fugt, snavs og revnedannelse. Og så holder resultatet i op til fire år. Det er både bæredygtigt og giver os mere tid til at nyde vores terrasse i ro og mag. Se mere her.
De fleste af os har nok siddet i en klassisk, hvid havestol i plastik, men der bliver længere og længere mellem netop den slags havemøbler. I dag ser vi ofte havemøbler, der mere ligner helt almindelige møbler som dem, vi kender fra både spisesue og stue. De er bare lavet i et materiale, der med det rigtige vedligehold, kan klare mosten udenfor året rundt.
Nogle har kaldt det ”Den store Tisvilde-tendens” – efter de mange sorte sommerhuse, som ligger spredt omkring i det populære nordsjællandske sommerhusområde. Uanset navn er det lige nu tydeligt, at det sorte træværk får lov at fylde, når vi har en større flade, der skal males. Det skaber et stramt, arkitektonisk udtryk, som fungerer rigtig godt sammen med terrasser og haver fyldt med hyggelige loungeområder og frodige planter.
Den sorte farve danner en enkel og smuk baggrund for udelivet. Her er det Beckers Perfect Facade Plus, der har været på spil. Det er Svanemærket maling til alt fra træ til mur og beton, og så er den nem og næsten lugtfri at arbejde med. Se mere her.
Der er et fokus på det kreative og det langtidsholdbare, og vi er gode til at passe på det, vi har. Vi 'upcycler' og genbruger som aldrig før - også i haven og på altanen. Gamle havemøbler og slidte urtepotter får en tur i DIY-karusellen og får nye farver og nyt liv. Samtidig ser vi, måske mere nu end tidligere, det smukke i de ting, der har haft et langt liv i manges hænder, og er mærket af netop det.
Miljøet er en del af Beckers DNA, og de har arbejdet målrettet med at skabe bæredygtige produkter i mere end 25 år. Beckers Elit serie og Perfekt serien er Beckers premiumløsninger til klargøring af uderummet – alt fra vinduer og havemøbler til træfacader, terrasser, og altaner. Der er både svanemærkede- og biobaserede produkter og et bredt udvalg af miljømærkede- og vandbaserede produkter på Beckers.dk.