I Danmark fyres der i brændeovne som aldrig før, for vi elsker at hygge os indenfor i de kolde måneder. Selv om mange efterhånden har lært at tænde korrekt op, kan der alligevel opstå problemer med generende røg. Brændeovnsrøg er ikke kun sort, tyk og ildelugtende - den indeholder også usynlige nanopartikler, der er skadelige og kan føre til astma.
Så hvordan kan du fyre korrekt og og undgå giftig røg fra brændeovnen? Læs med her, hvor vi har samlet vores bedste råd!
Nye brændeovne har luftspjæld med forskellige trin: Lukning, optænding og drift. Er du i tvivl om, hvordan din brændeovn virker, så spørg din skorstensfejer næste gang, han kommer forbi.
TIP: Er der meget koldt udenfor, er skorstenen sikkert også kold. Så er det en god idé - inden du fyrer op - at tænde en fidibus (en sammenkrøllet aisside el.lign.) i brændeovnen. Den hurtige varme vil sørge for at skabe træk i skorstenen.
Udover at være irriterende, tung og ildelugtende, kan den giftige brændeovnsrøg også føre til astma. Heldigvis er der måder, hvorpå man kan undgå den giftige røg:
Engangspaller er lavet af både nyt, rent træ og genbrugstræ, og så er det bundet sammen med lim, skruer el.lign. Nogle kan endda være imprægneret med metylbromid der er skadeligt for ozonlaget og nervesystemet. Miljøstyrelsen skriver om paller: "(...) træpaller må ikke afbrændes i brændeovne".
Vådt træ har en elendig brændeværdi! Hvis man fyrer med vådt træ, vil det afgive mere sød, og røgen vil blive sort og tung. Soden kan også blive til løbesod som sætter sig som glanssod på skorstenens indvendige side, hvilket kan give skorstensbrand. Der er altså ingen vej udenom - vent, til brændet er tørt.
Små brændestykker har en mindre volumen og større overflade og vil hurtigere blive varmet op. Tykke brændestykker er længere om at blive varmet op, og når røgen ikke er varmet ordentligt op, indeholder den tjærepartikler.