Har du opdaget sorte pletter på fugerne mellem fliserne på dit badeværelse eller i brusenichen, er de højst sandsynligt angrebet af skimmelsvamp. Svampene er ikke farlige i sig selv, men affaldsstofferne deri påvirker indeklimaet i en sådan grad, at de bliver skadelige.
Det bedste, du kan gøre, for at holde skimmelsvampene for døren, er at holde fliser og fuger tørre. Tør derfor gerne brusenichen af efter hvert bad, og luft ud eller tænd for ventilationen for at reducere luftfugtigheden.
Det er også vigtigt at fjerne og forebygge kalk, da kalken gør det nemmere for snavs og skidt at sætte sig – og dét giver gode vækstbetingelser for skimmelsvampen.
Er skaden sket, kan det heldigvis i de fleste tilfælde lade sig gøre at kommer pletterne og svampen til livs. Herunder kan du læse, hvordan du gør.
Pletterne forekommer oftest på bløde fuger, men ses også på hårde mørtelfuger. Guiden her er beregnet til bløde fuger.