Gamle sølvskeer emmer af romantik og passer derfor perfekt sammen med de vilde urter. Her får du et hyggeligt DIY projekt, hvor du på enkel vis kan gøre brug af dine gamle sølvskeer og bruge dem til dine krydderurter i stedet.
Læs også: 30 DIY idéer!
Det skal du bruge:
• Gamle spise- og teskeer (hvis der lidt sølv i, er de lettest at banke flade)
• Hårdt underlag, for eksempel et skærebræt
• En hammer
• Vandfaste tuscher (vi har brugt power liner fra CC hobby)
Der skal bruges håndkraft for at få skeerne helt flade, og du skal skaffe dig en vandfast tusch til projektet. Men til gengæld er det et hurtigt projekt, som du kan ordne i løbet af en halv time, og du vil uden tvivl få glæde af at se dine sølvskeer blomstre op på ny.
Når du har banket skeerne flade er de klar til at blive stukket i jorden eller i potterne. En praktisk og dekorativ løsning, så du kan kende forskel på de forskellige urter og blomster.
Gode råd:
• Hvis du kommer til at skrive forkert, kan du fjerne skriften med rensebenzin.
• Har du ingen gamle sølvskeer, kan du ofte købe dem billigt på dba.dk. Det er ofte en masse gammelt søvlbestik på loppemarkeder.