Buketter & kranse
5 smukke julebuketter
AF: af Pia Buusmann
20.10.2021Foto: Jes Buusmann.
Blomster pynter så skønt på julebordet. Vi giver dig 5 flotte bud på store og små julebuketter, som du selv kan binde.
Blomster kan bringe bud om sommer og varme dage, men de kan bestemt også skabe julestemning. Ved blot at tilføje naturens bær og grene til buketten har du pludselig en utroligt smuk og blomstrende juledekoration.
Her følger en guide til buketten på billedet ovenfor. I galleriet kan du finde yderligere fire smukke julebuketter.
Se også
Sådan gør du: Årets fineste julebuket
Stor buket i suppeterrin
Du skal bruge:
- Stilke med sorte bær, fx ligusterbær
- Grankviste
- Hyacinter
- Juleroser
- Tulipaner
- 1 gammel suppeterrin med koldt vand
Sådan gør du:
- Rens det nederste af stilkene med sorte bær for blade.
- Træk de nederste af grannålene af kvistene.
- Giv alle blomsterne og stilkene med sorte bær et skråsnit.
- Stik de forskellige blomster ned i terrinen, så der er en pæn variation mellem dem. Sæt gerne nogle stykker af samme blomst i en gruppe.
- Når du har brugt lidt over halvdelen af blomsterne, stikker du stilkene med sorte bær ned mellem blomsterne, så de stikker lidt ud til siderne.
- Gentag med grankvistene.
- Stik herefter de resterende blomster ned i buketten, så den bliver helt tæt.
- Stil terrinen midt på bordet – evt. på et rundt fad med lidt udvalgt julepynt i afdæmpede farver.
Se også
DIY: Sådan laver du mosbolde - hjemmelavede kokedama
Julebuket med hvide liljer og rå greneDu skal bruge:1 stykke grøn oasisOasisfix med holder (blomsterhandlere)1 fadHvide liljerPistaciegreneGrønne krysantemumHvide voksblomsterBarkstjerner på træpind (blomsterhandlere og webbutikker)Rå grene med lavSådan gør du:Lad oasissen trække i koldt vand i 1 time, så den er våd. Skær den til, så den danner en lille bakke.Læg oasisfix og holder på fadet, og læg oasissen ovenpå.Klip liljerne til, så de er ca. 10 cm lange. Stik dem skråt ind i oasissen, så de danner midten af dekorationen.Klip pistaciegrenene i mindre buketter, og stik dem ind i oasissen hele vejen rundt, så den bliver pænt fyldt ud.Klip krysantemummerne til, så de er ca. 10 cm lange.Pluk voksblomsterne i mindre buketter.Stik de 2 slags blomster ind i oasissen, så dekorationen bliver helt tæt uden huller.Stik træpindene med barkstjerner ind i oasissen, så de ligger lidt ud over kanten på fadet.Læg til sidst den rå gren med lav hen over dekorationen.Stil den på bordet, og husk at vande den jævnligt med koldt vand.TIP Fordelen ved denne buket er, at den er så lav, at gæsterne nemt kan se over den og konversere, når de spiser middag.
Julebuket med jasmin, juleroser og troldshasselgreneDu skal bruge:Forskellige små farvede og transparente glasvaser1 lille skål1 potte jasminGæslingerTroldhasselgreneRoserJuleroserGrene med ellekoglerSådan gør du:Fyld vaser og skålen med koldt vand.Klip jasminen i lange stilke, der kan hænge ud over kanten på de små vaser.Klip grene med gæslinger og troldhasselgrene til, og stik dem ned i vaserne, så de stikker op over blomsterne.Læg nogle blomsterhoveder og små ellekoglegrene ned i skålen.Stil de små vaser sammen på bordet med skålen i midten. Har du et aflangt bord, kan du i stedet stille vaserne på en lang række hele vejen ned ad bordet.
Klassisk julebuketDu skal bruge:BuskbomHypericumStore og små nellikerRanunklerKallaer1 gammel dåse med koldt vand1 fad med lidt koldt vandSådan gør du:Pluk buskbom og hypericum i mindre stilke, og rens den nederste del af stilkene for blade.Saml de forskellige blomster, hypericum og buskbom i hånden, så der er en god variation mellem blomster og grønne grene.Klip af stilkene på buketten, så den passer til dåsens størrelse.Sæt buketten ned i dåsen med det kolde vand.Træk nu let i buskbommen, så den stikker op over buketten og ud til siderne.Ret evt. lidt på blomsterne, så buketten bliver rund.Sæt dåsen på et fad med vand. Læg lidt blomsterhoveder og blomsterblade rundt om dåsen.
Vild julebuketDu skal bruge:Stilke med hybenStilke med kristtornRoserHortensiaerJuleroser1 zinkvase med koldt vand1 tynd ståltråd (kan udelades)4 vaniljestænger (kan udelades)Rå snor (kan udelades)1 rundt zinkfadSådan gør du:Klip hybengrenene i lange længder, så de kan stikke op over de øvrige blomster.Klip kristtornen i mindre grene, og rens det nederste af grenene for blade.Rens roserne for blade et godt stykke op ad stilken.Pluk hortensiaen i mindre stilke. Klip stilkene på blomsterne til, så de passer til vasens størrelse.Stik blomster og kristtorn i vasen, så der er en god variation mellem dem.Stik hybengrenene ned mellem blomsterne – sørg for, at de stritter lidt, så de giver buketten et lidt vildt udtryk.Vikl ståltråden om midten af vaniljestængerne, og dæk ståltråden med rå snor.Stik vaniljestængerne ind i buketten.Stil buketten på et rundt zinkfad, og stil det på julebordet.