Buketter & kranse

Adventskrans med evighedsblomster

AF: Af Pernille Albers. Foto Nick Degn/Stöj Foto
7.10.2022
Hop med på den bæredygtige trend med evihedsbuketter, og bind din adventskrans af tørrede materialer tilsat enkelte friske blomster.

Det skal du bruge til en adventskrans

  • Lysholdere

  • Lange, tynde lys

  • Vindseltråd

  • Halmkrans

  • Tørrede blomster og græsser

Her er brugt:

  • Tørrede hortensia i lyslilla og lilla

  • Asparagus, gråt strittende mos

  • Totter af calocephalus brownii

  • Nigella

  • Tidsler

  • Statice i lilla

  • Phalaris i hvid og natur

  • Delphinium

  • Valmuefrøstande

  • Setaria i lilla

Sådan laver du adventskransen

  1. Gør blomster og græsser klar, og vandforstøv dem, før du begynder at binde. På den måde knækker de ikke så let.
  2. Brug kviste i samme korte længde, hvis kransen skal være ensartet tyk hele vejen rundt.
  3. Begynd med at binde to til tre kviste på kransen med vindseltråd. Vikl tråden nogle gange omkring kransen, så den sidder godt fast. Bind herefter kvistene enkeltvis til kransen.
  4. Afslut, og sæt lysspyd i kransen, og pynt med lange slanke farvede lys. Læg adventskransen på et smukt fad.

Sponsoreret indhold