Buketter & kranse

Forført af orkideer

AF: af Pia Buusmann
17.01.2013
Foto: Jes Buusmann
Ønsker du en blomst i haven, der er sensuel, skulpturel og yndefuld, er orkideen oplagt. Se vores smukke orkide galleri og lær hvordan de skal passes.

Sådan passer du din orkidé

Det er slet ikke så svært at passe en orkidé, som rygtet siger - men man skal tage et par enkle forholdsregler. Orkideen får grimme blade, hvis den udsættes for direkte sollys. Derfor er den bedste placering et øst- eller vestvendt vindue, men den kan også stå i et sydvendt vindue, hvis du skærmer vinduet af. Når du sætter orkideen ned i en skjuler, skal der være luft omkring potten - en god idé er fx at lægge lidt flamingo i bunden af potten. Orkideen genblomstrer ofte på blomsterstænglen, så du skal kun klippe de visne dele af denne.

Sådan skal du vande den

Orkideen har bedst af at blive vandet med regnvand, alternativt vand fra hanen, som har stået i en spand natten over, så en del af kalken i vandet er faldet til bunds. Vand ved at holde plastikpotten med orkideen ned i spanden med vand i ca. 10 sekunder, da det er nok til, at den får den næring, den har brug for. Planten tåler ikke at stå i vand og må gerne tørre let ud mellem hver vanding. I vækstsæsonen (april-september) skal orkideen vandes en-to gange om ugen, resten af året højst en enkelt gang om ugen. Fra marts til oktober skal du gøde en gang hver 14. dag med orkidégødning. Almindelig potteplantegødning egner sig ikke til orkideer. Det er kun nødvendigt at potte den om i orkidéjord hvert tredje år eller sjældnere.

Klik igennem galleriet herunder og få meget mere at vide om orkideer

Forført af orkideer

Sponsoreret indhold