Buketter & kranse
Guide: Dekorativ julevægkrans
AF: af Bente Halkjær
9.11.2021Foto: Tia Borgsmidt.
Det er oppe i tiden at lave kranse, hvor et stykke af dem er holdt helt fri for blomster og andre naturmaterialer. Her har vi lavet en flot vægkrans med små fyrrekviste med skåle fra egetræet og lilla nelliker.
Sådan laver du en dekoratiov julevægkrans
Det skal du bruge:
- Elefanttråd eller kraftig ståltråd
- Blomstertape
- Blomstertråd
- Fyr
- Nelliker
- Skåle fra egetræet med og uden agern
- Velourbånd
- 2 knappenåle
Fremgangsmåde:
- Form en krans af elefanttråd eller kraftig ståltråd, Ø 18-20 cm, og sno blomstertape omkring.
- Vikl blomstertråden omkring kransen, så den er fastgjort. Klip plantematerialet til, så de har 3-4 cm lange stængler.
- Start med at binde fyr og egeskåle på kransen – derefter fyr og nelliker og igen fyr og egeskåle, således at ca. ⅘ af kransen er dækket.
- Hæft blomstertråden ved at sno den nogle gange om kransen. Vikl velourbånd om den sidste del af kransen – båndet holder du fast med en knappenål i hver ende.
Se også
24 yndige julekranse, du selv kan binde