Buketter & kranse

Løs buket med grene

AF: af Pernille Albers
15.02.2021
Foto: Stöj Foto/Martin Panduro.
Forårets blomster ses oftest i potter eller bede, men de udsprungne blomster er også skønne i hjemmelavede blomsterkreationer. Brug dem i en løs buket med andre fine forårsbebudere, og skab et vildt og naturligt udtryk ved at mixe med grene og bær fra haven.

Det skal du bruge:

  • Levkøjer

  • Kæmperanunkler

  • Blå iris

  • Eukalyptus

  • Løvefod

  • Franske anemoner

  • Astilbe

  • Storhovedet rose

  • Ligusterbær

  • Grene med grønne knopper

Sådan laver du en løs buket

Klip blomster, bær og grene til, og fjern de nederste blade på det stykke af stilkene, der vil blive dækket af vand i vasen. Saml herefter alle dine materialer i en løs buket. Husk at vende og dreje buketten undervejs, mens du samler den, så du er sikker på, at den ser fin ud fra alle sider. Er du ny i blomsterbinding, kan du i stedet lægge et stykke oasis i bunden af din vase og stikke grene og blomster med hårde stilke i 1 ad gangen. Sæt herefter forsigtigt blomsterne med bløde stilke imellem de andre. Sørg for, at alle blomsterne i vasen får vand.

Sponsoreret indhold