Todelt hyldesystem i egetræ med planter og nips på
DIY-projekter

DIY: Byg et todelt hyldesystem af egetræ

AF: Tekst og styling: Pernille Albers.
4.07.2024
Foto: Martin Panduro/Stöj Foto.
Dette hyldesystem af egetræ er ikke kun praktisk, men også flot og ikke mindst hjemmelavet! Byg den med den nemme guide her.

Hylder er praktiske at have i indretningen, fordi de både kan bruges som opbevaring og til at udstille flotte vaser og æsker, som gør indretningen mere personlig.

Kunne du tænke dig at male det rå, ubehandlede træ, har du flere valgmuligheder, alt efter om du ønsker at bevare træets mønstre eller farve det helt igennem. Forskellen på møbelmaling og bejdse er, at maling lægger sig som en hinde oven på træet, mens bejdse trænger ind i træet og fremhæver knaster og årer. Bruger du bejdse, bør du bruge klarlak bagefter, så overfladen bliver mere modstandsdygtig

Lav et fint hyldesystem af smukt egetræ med denne guide.

Det skal du bruge til at bygge et hyldesystem

  • Tommestok
  • Ovntørret egetræ (B 2½ cm)
  • Stiksav
  • Blyant
  • Boremaskine
  • Kap-/geringssav
  • Sandpapir
  • Skruer
  • Rawlplugs

Sådan bygger du et hyldesystem

  1. Mål egetræet op, så du får 3 væglister, en kort og en lang hylde, og sav til.
  2. De 3 lister skal måle B 4½ x L 56 cm, den korte hylde B 14 x L 60 cm og den lange hylde B 14 x L 96 cm.
  3. Tegn nu indhak i både lister og hylder. Anvender du samme mål som os, skal indhakkene på både liste og hylde måle 2,25 cm i dybden. Det er halvdelen af listernes dybde, og indhakket gør, at hylderne kan hægte på listerne.
  4. Bor 2 huller i hjørnerne i hvert indhak, så du nemmere kan dreje saven.
  5. Sav indhakkene så sirligt ud som muligt.
  6. Slib kanterne let med sandpapir, saml hylderne, og hæng den op med skruer og rawlplugs.

Sponsoreret indhold