Bordpladsen kan være træng i køkkenet, når man både skal have plads til køkkenmaskiner, skærebræt og selve maden under madlavning. Derfor kan det være smart at bruge køkkenvæggene og højden til opbevaring af diverse redskaber og tilbehør.
Se også
DIY: Lav en geometrisk plantevæg
DIY: Ophæng til urtepotter
Planteophæng er populære til stueplanter, og de fungerer også helt perfekt til urtepotterne i køkkenet. De er super nemme at lave selv med reb eller garn. Følg guiden her.
Det skal du bruge:
- Målebånd
- Blyant
- Saks
- Sisalreb
- Urtepotter med et bredt indhak i toppen (Vi har brugt rosa Emilia-potter i str. 21 fra Bergs Potter)
Se også
DIY: Sådan folder du papirblomster af crepepapir
Sådan gør du:
- Mål toppen af potten op, del den i 4 dele, og markér med en blyant.
- Klip 3 meter sisalreb, og find midten af det.
- Før rebet 2 gange rundt om potten, og slå en knude ved første blyantsmarkering. Husk at stramme godt.
- Før den ene snor halvvejs rundt til anden blyantsmarkering, og slå en knude rundt om begge snore.
- Klip et stykke reb på 1 meter, og slå en knude ved tredje blyantsmarkering.
- Klip et stykke reb på 1 meter, og slå en knude ved fjerde blyantsmarkering.
- Før alle 4 rebender op mod loftet, og find pottens balancepunkt.
- Slå en knude rundt om alle 4 rebender.
Se også
Lav en urtestige til køkkenvinduet