DIY-projekter

DIY: Unikt sofabord af blandet træ

AF: af
10.02.2021
Tekst: Pernille Albers. Foto: Martin Panduro/Stöj Foto.
Kreér et sofabord i den helt rigtige størrelse og med præcist det udtryk, du ønsker. Vi viser dig her, hvordan du gør - trin for trin.

Med denne DIY kan du lave et unikt sofabord, som med garanti ikke ligner naboens. Vi har lavet et farvespil på bordet, men du kan også bruge dem samme træsort til hele bordet. De flotte bordben tilfører bordet lethed og elegance. Find vores trin for trin-guide i galleriet nederst i artiklen.

DIY: Blød sengegavl

Det skal du bruge til dit sofabord:

  • Sav
  • 1 spånplade
  • Forskellige trærester/lister i samme tykkelse
  • Trælim
  • Trælister
  • Evt. hammer og små søm
  • Lak
  • Pensel
  • Skruer og skuemaskine
  • Bordben

Se også: 5 nemme og hårdføre radiatorplanter

Se trin for trin herunder:

Sav pladen til i det mål, dit sofabord skal være. Du kan også få det gjort i byggemarkedet. Sav træresterne til i forskellige længder, og læg dem oven på spånpladen, så du kan se, hvordan det færdige resultat vil blive.
Martin Panduro
Lim træstykkerne på spånpladen – sørg for, at de ligger helt tæt.
Martin Panduro
Start i det ene hjørne, og arbejd dig langsom frem med 4-5 stykker ad gangen, indtil pladen er fyldt. Sørg for, at træstykkerne ligger forskudt af hinanden. Lad pladen tørre i spænd ved at lægge noget tungt oven på den.
Martin Panduro
Mål trælisterne af, så de passer til bordets kanter, og sav dem til. Lim dem på bordets kanter, og slå evt. et par små søm i kanten.
Martin Panduro
Lakér hele bordet, og lad lakken tørre. Gentag gerne, så bordet bedre kan modstå at blive spildt på.
Martin Panduro
Skru til sidst benene på bordet.
Martin Panduro

Sponsoreret indhold