Indret din spisestue med et flot og funktionelt vitrineskab, hvor du kan opbevare alle dine fineste sager som stel og glas. Vi har malet to Liatorp-vitrineskabe fra Ikea med sort højglansmaling. Og vi er vilde med forvandlingen!
TIP: Er det et helt nyt skab, du skal shine op, er det nemmest at vente med at samle det, til det er malet. På den måde undgår du, at malingen løber.
DIY: Fra gammelt skab til genialt haveskur
Det skal du bruge til et vitrineskab:
- Vitrineskab(e)
- 2 små eller 1 stort
- Spartelmasse
- Grundrens
- Klud
- Sandpapir
- Malertape
- Pensel og evt. rulle
- Grunder – vi har brugt Flügger Fix Primer
- Maling
- Flügger High Finish
Tip: I stedet for at købe et helt nyt skab og shine det op kan du sagtens pifte liv i et gammelt vitrineskab, som du har stående eller finder på et loppemarked eller på dba.dk. Slib det ned, og mal det i en fin farve. Har du hvidmalede vægge, vil et farverigt vitrineskab give liv til rummet.
Se også: Herskabslejlighed med skæve vinkler og farverige rejsefund
Sådan laver du et vitrineskab:
- Vitrineskabene inden forvandlingen. Tag evt. lågerne af, så de er nemmere at male.
- Begynd med at spartle hullerne til grebene på frontlågerne, og lad det tørre godt. Bland grundrens med vand efter anvisningen på flasken, og vask omhyggeligt alle overflader med en klud. Slib alle de overflader, som du ønsker at male, grundigt med sandpapir. Det er vigtigt, at du er omhyggelig, for ellers vil malingen ikke kunne hænge fast.
- Dæk glasset på frontlågerne af med malertape så præcist som muligt, så du undgår, at der kommer maling på glasset. Mal alle overflader med en grunder, så malingen hænger bedre fast. Brug evt. en rulle på de store overflader, så du sparer tid. Lad grunderen tørre godt.
- Mal overfladerne med Flügger High Finish-maling, men brug kun pensler – ikke ruller. Når malingen er tørret godt, kan du vurdere, om skabene skal have et ekstra lag maling.
Mere boliginspiration: Genbrugsjægere med sans for klassisk design