Trænger boligen til lidt fornyelse, der ikke kræver den store investering af tid og penge, så er der rig mulighed for at pifte møblerne op med sjove DIY-projekter.
Her får du guiden til et sejt sidebord, der ligner en million, men ikke kræver det store arbejde.
Vil du også lave et nemt og billigt spisebord? Få den nemmeste guide lige her!
Kuben her er bygget af trærammer og vinkeljern, der er 30 x 30 x 30 cm.
Den kvadratiske kube skaber dynamik og dybe i rummet, fordi den spejler sine omgivelser. Derfor skaber den også ekstra lys i rummet og skaber mere blikfang end traditionelle materialer.
6 spejle i samme størrelse.
1 kube, der har præcis samme størrelse som spejlene.
Speciallim til spejle
Malertape
Lim spejlene på kuben med en speciallim til spejle.
Lim spejlene på en side, og lad det hærde godt, inden næste spejl limes på, ellers kan spejlene glide.
Sæt til sidst malertape om kuben, når alle spejle er monteret, og lad limen hærde i 24 timer, inden bordet tages i brug.
Vil du lave flere nemme DIY-møbler? Se, hvordan du upcycler en lampe med lameller her.