DIY & kreative ideer

DIY: Støb flydelys i valnøddeskaller

AF: af Redaktionen
13.10.2015
Levende lys og efterår går hånd i hånd - og disse fine hjemmelavede flydelys er perfekte til dig, der gerne vil skrue lidt ekstra op for hyggen her i den mørke tid. Se her, hvordan du gør.

Hjemmelavede flydelys er en nem og fin idé, som virkelig kan skabe hyggelig stemning i den mørke tid, vi går i møde. Brug for eksempel de små flydelys af valnøddeskaller i en rustik zinkbalje med vand, og lav en hyggekrog i haven, de kan lyse op, inden frosten sætter ind.

Se også: Sådan planter du et valnøddetræ

Det skal du bruge til dine DIY-flydelys:

  • 5 valnødder
  • 2 spsk. vokspulver
  • 2 spsk. paraffin
  • Et stykke bomuldstråd

Se her, hvordan du laver et persoligt duftlys!

Sådan gør du:

  1. Bland voks og paraffin i en dåse.
  2. Stil dåsen i en gryde med vand, og varm vandet op, så blandingen smelter.
  3. Flæk valnødderne i halve, og tøm skallerne.
  4. Hæld den flydende paraffin/voks i de halve nøddeskaller, og stik et stykke snor i som væge.
  5. Lad blandingen stivne og søsæt de små flydendelys.

Læs også: 6 ting der får dit hjem til at dufte

Sponsoreret indhold