DIY & kreative ideer

Flet en dekorativ krans

AF: Tekst og
10.01.2019
foto: Kenn Römer-Bruhn.
Selvom haven er i vinterhi, kan du godt kaste dig over en ny vinterhobby. Se her, hvordan du fletter en supernem krans af vinranker.
Er vinterrastløshed et tilbagevendende fænomen, kan du også kaste dig over en ny vinterhobby: flet kranse af havens bare grene. Guide: Sådan passer du dine planter i vinterhalvåret Det er måske tid til at vinplanterne i haven skal beskæres, så nyvækst kan give store drueklaser, eller også kan du blot låne et par grene fra naboens vinplante. Der er nemlig mange gode muligheder i vinrankerne, som er ganske fleksible og bøjelige. De er derfor gode til dekorative kranse, og de er ganske nemme at lave:

Sådan fletter du en krans af vinranker:

  1. Tag fat i en af enderne, og flet ranken i en cirkelform.
  2. Flere ranker kan flettes sammen, idet du bare fortsætter, hvor den ene slap. Drej hele tiden rundt, og flet ind i cirklen, til kransen er færdig.
  3. Når kransen er så tyk, som du vil have den, klippes strittende ender af med en rosen-saks.
  4. Placér kransene rundt om i haven eller indenfor som hyggelig dekoration. Nemt og smukt naturligt genbrug.

Mere havearbejde: Plant hæk i vinterhalvåret

Sponsoreret indhold