Højtider & mærkedage

DIY-julepynt: Yndige guirlander med stjerner og hjerter

AF: af Lena Staal
1.11.2021
Foto: Inge Skovdal.
Skab ægte julestemning med yndig julepynt af den hjemmelavede slags. Vi viser dig her, hvordan du laver smukke guirlander med stjerner og hjerter.

Julepynt af papir kan være besværligt at lave og ender af og til med at blive knap så pænt, som man havde forestillet sig. Men det behøver faktisk slet ikke at være så svært endda!

Vi guider dig til to nemme og flotte varianter, så du kan lave dine egne personlige papirsilhouetter af den fineste slags. Herunder kan du se, hvordan ud laver smukke guirlander med hjerter og stjerner.

Guirlande med hængende stjerner (øverst):

Det skal du bruge:

  • Blyant
  • 1 ark hvidt karton
  • 1 ark lysebrunt karton
  • 1 ark lysegråt karton
  • Saks
  • Tråd
  • Nål
  • Rund krans af grangrene eller papir
  • Silkebånd

Sådan gør du:

  1. Start med at tegne en fin, symmetrisk stjerne på et stykke karton. Klip den herefter ud og brug den som skabelon til at tegne 29 stjerner i samme størrelser på de forskellige farver karton, og klip dem ud.
  2. Træk skiftevis stjerner i forskellige farver på en tråd med en nål. Stik først nålen igennem mellemrummet mellem 2 af stjernens "ben" og derefter i stjernens øverste top. På den måde kommer stjernen tli at hænge harmonisk på uroen.
  3. Hæng stjernerækkerne på den runde krans. Bind silkebånd om kransen 4 steder, og hæng den op på en krog i loftet.

Lav en guirlande med hjerter

Før du går i gang
Det skal du bruge: Blyant10 ark karton i hvide, creme, nude og lysebrune nuancerSaksNålTråd
Trin 1: Start med at tegne et fint hjerte, du kan klippe ud og bruge som skabelon, så hjerterne får samme størrelse.Brug herefter skabelonen til at tegne så mange hjerter op på kartonarkene, så det passer med den længde, du ønsker, guirlanden skal have.
Trin 2
Trin 2: Klip hjerterne ud.
Trin 3
Trin 3: Lav 2 huller i hvert hjerte med nålen, så du kan trække tråden vandret igennem hjerterne.Når guirlanden har den ønskede længde, klipper du tråden af, men sørg for, at der er et stykke tråd at hænge den op i.TIP: Guirlanden er fin som pynt både på juletræet, i vinduer eller på døre.

Sponsoreret indhold