Most fra fryseren til hvid gløgg Vi er stor fan af alle de små og store projekter, der finder sted hjemme i baghaven. Ét af dem har i år været æblehøst. Alle de æbler, der ikke var gode nok til at gemme til spiseæbler, er blevet presset til den skønneste most. Fryses det ned i mindre portioner holder det sig sagtens hele vinteren. Senest har vi brugt det i en krydret hvid gløgg. Med en varm kop i den ene hånd og en stak hjemmelavet brunkager i den anden har man et super godt sæt til en lille stund - måske i haven.
Hjemmelavet vinterdrik: Den bedste opskrift på hvid gløgg Naturens (jule)pyntDer er bare noget helt særligt over naturens egen pynt - og det bedste er næsten at det også er pynt, der aldrig går af mode. Vi pynter helst så enkelt som muligt med kogler og grene fra skoven, røde æbler, tørrede grøftekantsblomster krydret med duften af et bundt kanel eller en god julete.
Mere naturlig jul: Vintersmuk bolig med kærlighed til naturen En krans skønhed
En pilekrans er smuk i sig selv, men kan også let dekoreres med lidt gran eller grønt. Vi hænger dem gerne på væggen i et fint bånd, eller placerer dem i et fad på bordet med årets adventslys. Kransene har vi fået lavet hos en lokal pilefletter, men er man lidt ferm på fingrene er de nemme selv at lave.
En grøn julehilsen
Kortene fra Backyard Stories er lavet som en hyldest til de små havestunder. De otte motiver er tegnet og efterfølgende farvelagt i akvarel. Der er intet i vejen med de digitale kommunikationsformer, men det er nu bare smadder hyggeligt at få et håndskrevet kort en gang i mellem. Det her er vores bud på det perfekte kort til en vinterhilsen. Se mere på
@backyardstories.dk på Instagram.
Grøn guide: De mest populære potteplanter