DIY

Sådan laver du en påskedekoration med farvede æg

AF: af Skovdal Nordic
15.03.2021
Styling: Marlene de Jong. Foto: Kasper Kamuk.
Vil du sætte et naturligt præg på påskebordet? Pynt op til den hyggelig højtid med med en farvefin dekoration af æg! Her får du en trin for trin-guide til året påskedekoration med naturligt farvede æg.

Påske er lig med æg, flotte farver og pynt - også selvom du ikke er vild med skriggule påskeæg og kyllinger i syntetiske fjer.

Du kan nemlig sagtens lave dine egne naturlige påskedekorationer. Prøv f.eks. denne med naturligt farvede æg i pastelfarver.

Det er både nemt og sjovt at lave sine egne farvede æg, og så pynter de så fint på påskebordet eller sammen med grene og blomster i en dekoration. Vidste du, at du kan farve dem helt naturligt ved hjælp af frugt og grøntsager?

Se, hvordan du kan farve æg og lave den fineste dekoration herunder.

Det skal du bruge til påskedekorationen med farvede æg:

  • Lilla frugtfarve

  • Rødbeder eller rødbedesaft

  • Rødløg

  • Hvide æg

  • Lidt halm

  • Skål

  • Underskål

  • Vibeæg eller andre løgplanter

  • Forårsgrene i knop

  • Lille glasvase

Sådan laver du påskedekorationen med farvede æg:

  1. Hæld frugtfarve, rødbedeskiver, rødløgsskaller og æg i en gryde med vand, og kog æggene i 8-10 minutter.

  2. Tag æggene op, og vurdér, om farven har den ønskede intensitet. Hvis ikke, hælder du mere farve i vandet. Omvendt kan du fortynde farven med vand, hvis du ønsker nogle lysere æg. Farv evt. ad flere omgange for at få prægninger og farvestruktur på æggene.

  3. Lad æggene tørre til næste dag.

  4. Læg lidt halm i en skål, og placér æggene i den. Stil den på en underskål, og pynt med vibeæg og små forårsgrene.

  5. Kom også nogle i en lille glasvase med vand, og stil den ved skålen.

Sponsoreret indhold