Har du mange æbler, der kan tåle at blive gemt, så lav dine egne æblekasser. Det er relativt nemt, og målene går fint op, hvis du bruger en planke beregnet til spær. Det smarte ved kasserne er, at æblerne kun ligger i ét lag, og dermed smitter et enkelt, råddent æble ikke så let de andre æbler.
Æbler opbevares bedst ved lave temperaturer i fugtige omgivelser med et godt luftskifte. Derfor er en carport god at stille kasserne i, så længe der ikke er frost. Er frosten på vej, må æblekasserne flyttes ind i et frostfrit opbevaringssted som fx et isoleret udhus.
DIY: Lette hjemmelavede æblekasser
Se også: Vælg dig en favorti-æblesort
Det skal du bruge til dine æblekasser:
- Planke i målet 45 x 145 mm.
- Bordsav eller rundsav med parallelanslag/føringsskinne og længdeskærende klinge.
- Geringssav, rundsav eller en god fukssvans til tværsnit.
- Klammer til stiftepistol (lille sømpistol) eller søm/små skruer + hammer/skruemaskine.
- En tømmervinkel eller lignende så kasserne bliver lige.
Planken til æblekasserne skal skæres op i lister, så du får de rigtige mål at arbejde med. For at kunne kløve planken kan en bordsav eller en rundsav med parallelanslag/føringsskinne bruges. Vælg en planke i målet 45 x 145 mm – en type, der ofte benyttes til at lave spær af. De kan købes i de fleste byggemarkeder og tømmerhandler.
Mere grøn inspiration: Sådan får du succes med dit æbletræ
Når alle delene er skåret ud, går det relativt hurtigt at samle æblekasserne. I galleriet kan du se målene, og hvordan du gør - trin for trin.
Sådan laver du dine æblekasser:
Kassen måler L 540 x B 320 x H 130 mm i udvendige mål.Alle listerne er skåret ud af en planke, der måler 45 x 145 mm i 2400 mm længde. Målene passer rigtig godt, så planken udnyttes bedst muligt.Du kan selvfølgelig også købe færdige lister i den tykkelse og bredde, som passer bedst til kassens mål. 4 x sidelister á 10 x 45 x 540 mm5 x bundlister á 10 x 45 x 540 mm2 x sidebundlister á 10 x 20 x 296 mm4 x hjørnelister á 20 x 20 x 100 mm4 x gavllister á 10 x 45 x 300 mm
Sav planken ud, så du har 4 sidelister, 5 bundlister, 2 sidebundlister, 4 hjørnelister og 4 gavllister for hver kasse, du vil lave.Følg målene på tegningen på forrige side. Læg de forskellige lister i hver deres bunke, så du nemt kan få fat på dem, du skal bruge.
Først samles gavlene.De består af 2 lister á 300 mm, der er sat på 2 hjørnelister. Brug en stiftepistol eller små søm. Nederste liste skal følge bunden af hjørnelisterne, mens den øverste skal gå 10 mm op over hjørnelisterne.På den måde kan kasserne stables med luft imellem.
Vend begge gavle på hovedet, og montér de 5 bundlister á 540 mm ved at slå stifter i bunden af gavllisten.Vend dem herefter på siden, og montér sidelisterne på 540 mm ved at sømme dem på hjørnelisterne.
Nu er kassen næsten færdig, og der mangler kun en bundliste i hver side. Bundlisterne er 269 mm - altså en anelse kortere end bredden på kassen. På den måde går æblekasserne i hak med hinanden og kan dermed stables uden at vælte.TIP: Spar tid med en stiftepistol. På den måde går samlingen af æblekassen hurtigt.
Nu er du klar til en tur under dine æbletræer. Grib fat om æblet, og drej rundt, til det slipper sit tag i træet. Så bliver dine nye æblekasser hurtigt fyldt op me dde skønneste æbler fra haven.