Annonce

5 ingredienser fra haven, du kan bruge i din skønhedsrutine

Annonce for Decléor. Foto: Unsplash 3.06.2022
Din have er ikke bare en fryd for øjet. Den kan også give dig masser af naturlige ingredienser, du kan bruge til at gøre din hud sundere og stærkere. Her får du fem af dem.
https://imgix.isabellas.dk/2022-05-23/LogosPlandetravail.png

Foråret bringer liv og farver ind i haven, men det er ikke bare øjet, der har gavn af det, der skyder frem. Din krop kan også få noget ud af de skønne ingredienser, der findes i naturen på denne tid af året. Vi har samlet fem ingredienser, der kan gøre din hud stærkere og sundere.

1. Honning

Har du et bistade i haven, eller kender du nogen, der har honning tilovers? Så kan du bruge det i lækker hjemmelavet hudpleje. Der er nemlig mineraler i honning, som kan styrke huden. Samtidig er honning antibakteriel, hvilket er gavnligt i hudpleje. Du kan for eksempel bruge honning i en hjemmelavet ansigtsmaske sammen med havregryn, yoghurt eller citronsaft.

2. Lavendel

Udover at dufte fantastisk, er lavendel også kendt for sin afstressende og beroligende effekt – både på huden og på sjælen. Den virker desuden helende på skadet hud og små rifter og sår, og så hæmmer den betændelsestilstande.

Æterisk olie af lavendel har masser af gavnlige effekter. Den er blandt andet fyldt med antioxidanter, som beskytter huden, og så har den en antibakteriel, antiseptisk og antiinflammatorisk virkning, som er godt mod akne.

Netop derfor er lavendel hovedingrediens i Decléors nyeste produkt, Lavender Iris Rich Lifting Cream, som er en blødgørende anti-age dagcreme bestående af 99 % naturlige ingredienser. Udover hyaluronsyre, som hjælper med at bevare hudens naturlige fugtniveau, indeholder cremen æterisk olie med lavendel, som giver den en beroligende og afslappende effekt på huden. Cremen giver en fastere hud med mere glød.

Find Decléors Lavender Iris Rich Lifting Cream her.

Skal du plante lavendel, er det bedst at gøre det i mager, veldrænet, tør jord om foråret. Placér lavendlerne i fuld sol for at få de fineste blomster, og vand dem grundigt, når du har plantet dem. Herefter skal de kun vandes, når jorden er tør.

3. Kamille

Kamille er både velduftende og nem at passe, og så indeholder den fine lille blomst ingredienser, der er gode for huden. Kamilleblomsten er især god til sensitiv hud, da den virker antiinflammatorisk og lindrende på tør, rødmende og kløende hud.

Det er nemt at dyrke kamille i bed eller potte, da den trives i al slags jord i både sol og halvskygge, og blomsterne stort set passer sig selv. Frøene skal sås direkte oven på jorden og dækkes med et tyndt lag ord. Det er bedst at så dem i efteråret eller i maj eller juni, og de blomstrer i løbet af sommeren.

Du kan bruge kamilleblomsterne i et dampbad for ansigtet ved at hælde kogende vand i en ren balje og læne ansigtet indover med et håndklæde over. Dampbadet opløser talg, makeup og snavs i ansigtet, og kamillen hjælper med at berolige huden. Når du har renset din hud, kan du give den et fugtgivende serum, så den ikke tørrer ud.

Decléor Lavender Fine Aromessence er et naturligt anti-age olieserum med æterisk olie fra lavendel og iris, som føles silkeblød på huden. Den er fyldt med antioxidanter, som beskytter huden.

Find Decléor Lavender Iris Aromessence Serum her.

4. Iris

haveiris, Iris x germanica, er en smuk blomst med en fantastisk duft, som har masser af fantastiske evner. Den er blandt andet antibakteriel, antiinflammatorisk og smertestillende.

Skal du plante iris i haven, er det bedste tidspunkt efteråret. Placér den i fuld sol i veldrænet leret eller humusrig jord, og giv den rigeligt med vand. Toppen af irisroden skal stikke op over jorden.

Som æterisk olie virker iris fugtgivende og naturligt opstrammende på huden og giver en naturlig glød. Decléors Lavender Iris Rich Lifting Cream indeholder æterisk irisolie.

5. Aloe vera

Helt tilbage i det gamle Grækenland kendte man til Aloe vera-plantens mange egenskaber. Aloe vera indeholder masser af vitaminer, antioxidanter og mineraler og virker fugtgivende og helende. I dag bruges Aloe vera i mange hudplejeprodukter, men faktisk kan du lave din egen Aloe vera-gel, hvis du har en Aloe vera-plante. Få opskriften på helende Aloe vera-gel her.

Aloe vera-planten er meget nem at passe. Den skal stå lyst og solrigt sted i gruset, veldrænet jord, som ikke bliver for våd. Gå ikke i panik, hvis du glemmer at vande den – den skal bare have lidt vand en gang ugentligt.

En lille ekstra anbefaling: Frisk luft

Teknisk set tager du ikke den friske luft med dig indenfor. Men det kan bidrage positivt til din hud at tilbringe tid udenfor. Gå en lang tur, eller tag arbejdshandskerne på, og gå i haven. Frisk luft er nemlig godt for både krop og sjæl. Husk, at din hud har brug for beskyttelse og fugt, når den har været udsat for vind og vejr, så det er en god idé at rense den og give den et lag beskyttende balsam natten over.

Decléor Lavender Fine Night Balm er en anti-age balsam, som påføres ansigtet og halsen inden sengetid. Den virker fugtgivende og blødgørende og indeholder æteriske olier af lavendel og iris, som beroliger og strammer op.

Find Decléor Lavender Iris Night Balm her.

Decléor

Decléor er et af de ledende hudplejemærker indenfor aromaterapi fyldt med ingredienser af naturlig oprindelse. Siden 1974 har essensen i deres produkter været æteriske olier, som har en kraftfuld effekt på både huden og sindet. De æteriske olier er nøje udvalgt med fokus på høj kvalitet, effektivitet og sundhed af en ekspertgruppe af aromaterapeuter, aromakologer og dermatologer. Decléors mål er, at hudplejeprodukterne skal bestå af mindst 95 % ingredienser af naturlig oprindelse. For Decléor er skønhed mere end blot hudpleje – det er balance for hud, krop og sind, som skabes gennem aromaterapeutiske dufte.

Sponsoreret indhold