Lav dine egne hæklede solsikker af garnrester, og brug dem som servietringe eller pynt på middagsbordet - de er så fine og kan bruges igen og igen!
Hæklet solsikke
Ud over blomster i vasen på bordet kan du dække op med hæklede solsikker, du binder rundt om stofservietterne. Det er et godt resteprojekt, for du skal ikke bruge meget garn, og du kan bruge de hæklede servietringe igen og igen!
Info
Mål: Ø 8 cm
Garn: Onion Knit (100 % økologisk bomuld, 50 g = 155 m)
Garnfarver: 128 (brun), 153 (gul) og 129 (grøn)
Vejledende hæklenål: Hæklenål nr. 3
Forkortelser: km = kædemaske, omg = omgang, udt = udtagning, fm = fastmaske, dbstgm = dobbeltstangmaske
Solsikken hækles rundt ved at begynde med en magisk ring.
Sådan hækler du en solsikke
- Hækl 1 magisk ring og 6 fm i den. Saml med 1 km.
- 1. omg: 1 udt i hver m (12).
- 2. omg: *1 fm, 1 udt*. Gentag fra * til * omg ud (18).
- 3. omg: *2 fm, 1 udt*. Gentag fra * til * omg ud (24).
- 4. omg: *3 fm, 1 udt*. Gentag fra * til * omg ud (30).
- 5. omg: *4 fm, 1 udt*. Gentag fra * til * omg ud (36). Afslut med 1 km.
- Klip snoren af, og træk den igennem løkken for at fæstne den.
- 6. omg: Fæstn den gule tråd. Hækl 1 lm, 2 dbstgm i samme m fra forrige omg, 2 lm, 2 dbstgm i næste m fra forrige m, 1 lm, fm i næste m fra forrige omg (kronbladene strækker sig over 4 m). *Hækl 1 fm, 1 lm, 2 dbstgm i samme m fra forrige omg, 2 lm, 2 dbstgm i næste m fra forrige m, 1 lm, fm i næste m fra forrige omg*. Gentag fra * til * omg ud (= 9 kronblade).
Bånd
- Slå 60 lm op, og montér den på bagsiden af blomsten, så enderne er ca. lige lange.
Se også
16 gratis hækleopskrifter til nybegyndere og øvede