hæklet indkøbsnet
Nem opskrift

Sådan hækler du dit eget indkøbsnet

4.09.2023
Opskrift: Susanne Gustafsson. Foto: Ditte Capion.
Hækl dit eget indkøbsnet, som kan erstatte engangsplastikposer, når du handler. Nettet er både funktionelt og fint. Få hækleopskriften her!

Det fine hæklede net er ikke det største af slagsen, men det rækker til småtingene, strikketøjet, salathovedet, vaskekludene – you name it. Brug det f.eks. i grøntsagsafdelingen i stedet for knitreposerne af plastik.

Det skal du bruge til at hækle et net

  • 3 ngl (150 g) Cottonwood 100 % økologisk bomuld fra Cewec i støvet lilla (fv 152) eller støvet gråblå (fv 134).
  • Hæklenål nr. 4.

Mål: ca. 34 (bredden) x 35 cm.

Hæklefasthed: 19/20 stm og 10 omg = 10 cm. Hæklefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, men med nettet her er det ikke helt så vigtigt som med så mange andre ting.

Sådan hækler du et indkøbsnet

  1. Hækl 5 lm, og luk dem til en ring med 1 km i 1. lm.
  2. 1. omg: 3 lm (= 1. stm), *2 lm, 3 stm i ringen*, gentag fra * til * 3 gange, slut med 2 lm, 2 stm, 1 km i
  3. 1. stm = 4 x (3 stm + 1 lm-bue).
  4. 2. omg: 1 km i 1. lm, 3 lm (= 1. stm), *4 lm, 2 stm i lm-buen, 1 stm i hver af de 3 stm, 2 stm i lm-buen*, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 stm i km, 1 km i 1. stm (i stedet for de sidste 2 stm i lm-buen – dette gælder alle udtagnings-omg) = 4 x (7 stm + 1 lm-bue).
  5. 3. omg: 1 km i 1. lm, 3 lm (= 1. stm), *4 lm, 2 stm i lm-buen, 1 stm i hver af de 7 stm, 2 stm i lm-buen*, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 stm i km, 1 km i 1. stm = 4 x (11 stm + 1 lm-bue).
  6. 4. omg: 1 km i 1. lm, 3 lm (= 1. stm), *4 lm, 2 stm i lm-buen, 1 stm i hver af de 11 stm, 2 stm i lm-buen*, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 stm i km, 1 km i 1. stm = 4 x (15 stm + 1 lm-bue).
  7. 5. omg: 1 km i 1. lm, 3 lm (= 1. stm), *4 lm, 2 stm i lm-buen, 1 stm i hver af de 15 stm, 2 stm i lm-buen*, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 stm i km, 1 km i 1. stm = 4 x (19 stm + 1 lm-bue).
  8. 6. omg: 1 km i 1. lm, 3 lm (= 1. stm), *4 lm, 2 stm i lm-buen, 1 stm i hver af de 19 stm, 2 stm i lm-buen*, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 stm i km, 1 km i 1. stm = 4 x (23 stm + 1 lm-bue).
  9. 7. og 8. omg: 1 km i 1. lm, 3 lm (= 1. stm), *4 lm, 2 stm i lm-buen, 1 stm i hver stm, 2 stm i lm-buen*, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 stm i km, 1 km i 1. stm = 4 x (31 stm + 1 lm-bue).

Fortsæt i filethækling således

  1. 1. omg: 3 lm ( 0 1- stm), 1 lm, *1 stm i lm-buen, 1 lm, 1 stm i næste stm, 1 lm, (spring 1 m over, 1 stm i næste stm, 1 lm) gentag () hen til hjørnet*, og gentag fra * til * omg rundt, og slut med 1 km i 1. stm = 68 stm med 1 lm imellem hver (136 m i alt).
  2. 2. og alle efterfølgende omg: 3 lm (= 1. stm), *1 lm, 1 stm i næste stm*, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 lm, 1 km i 1. stm.
  3. Når der i alt er hæklet 24 omg filethækling, hækles 1 omg stm således: 3 lm (= 1. stm), *1 stm om lm, 1 stm i stm*, gentag fra * til * omg runft, og slut med 1 stm om lm, 1 km i 1. stm = 140 stm.
  4. Hækl bort og hanke i fm således: 2 lm (= 1. fm), 41 fm, 60 lm, spring 24 stm over, 44 fm, 60 lm, spring 24 stm over, 2 fm, 1 km i 1. fm.
  5. Hækl 3 omg med 1 fm i hver m, idet hver omg begyndes med 2 lm (= 1. fm) og afslut med 1 km i 1. fm = 208 fm.
  6. Bryd garnet, og hæft enderne.
https://imgix.isabellas.dk/2023-05-16/nyhedsbrevcta.jpg

Sponsoreret indhold