Bliv din egen vinbonde: Sådan dyrker du vin i haven

Bjarne Ingstrup har været hobbyvinavler siden 1993, hvor han for sjov plantede et par rækker vin. I dag er han pensioneret og bruger en stor del af tiden på det, som er blevet hans helt store passion: Vindyrkningen og vinfremstillingens kunst.

Få succes med dine vinplanter

Vinplanterne kan købes på forskellige danske hjemmesider, f.eks. vinmager.dk, der sælger mark- og vintilbehør. Planterne fås normalt barrode (dvs. uden klump eller jord - oftest transporteret i en papirsæk) i april-maj i bundter med 25 planter. Prisen afhænger af antallet, men er omkring 20 kr. pr. stk.

Husk at finde et solrigt sted til dine planter. Hullerne til planterne graves lettest med et jordbor, hvorefter der fyldes en omgang kompost i plantehullet. Planterne plantes så dybt, at podestedet er 5-10 cm over jorden. Sæt en solid plantepind sammen med planten, så den har noget at støtte sig til de første år. Vand grundigt de første fire uger, og hold øje med planternes trivsel.

Læs mere på Foreningen Dansk Vin, vinavl.dk, der giver flere gode råd om valg af sorte, plantning, sygdomsbekæmpelse mm.

Vælg den rette drue

Hvis du gerne vil kaste dig ud i vindyrkning, er det ikke vigtigt, om du har hundredevis af planter. Du kan sagtens begynde i en mindre skala, f.eks. ved at sætte et par vinplanter langs et hegn eller etablere en-to rækker i haven. Der bør være 2½-3 m mellem rækkerne, og planteafstanden i rækkerne bør være 0,75-1½ m, afhængigt af hvilket beskæringssystem du vælger. Det er derimod ufatteligt vigtigt, at du vælger den rette drue.

Vinavleren, Bjarne, har brugt mange år på at udvælge vingårdens beskæringssystem samt de vinplanter, der giver det optimale udbytte i forhold til sukker- og syrebalancen, der igen er afgørende for et godt og brugbart resultat under vinfremstillingen i vinkælderen (vinificering).

TIP FRA BJARNE:

Til begyndere anbefaler han den grønne druesort 'Solaris' og den blå druesort 'Rondo'. De giver begge et godt udbytte med god sukker-syr-balance og modnes fint i Danmark.

Han har gode erfaringer med druesorterne ’Rondo’ og ’Regent’, der er blå druer til fremstilling af rødvin og rosévin. ’Solaris’ er en sund og god grøn drue til fremstilling af hvidvin. ’Regent’ og ’Solaris’ er meget sunde og gode begyndervindruer for en haveejer, mens ’Rondo’ ofte får meldug og derfor kræver flere sprøjtninger i sæsonen med økologisk sprøjtesvovl.

Husk at undgå ulykker i haven - læs hvilke der oftest forekommer her

ORDFORKLARING:

• Kordon: Den træagtige del af vinplanten, hvorfra nye frugtbærende skud udvikles.

• Vinranker: De årsskud (frugtbærende skud), hvorpå drueklaser dannes.

• Bæretråd: En 2-4 mm tyk galvaniseret ståltråd, som holder vinplantens kordon.

• Dobbelttråd: Parvis placerede tråde på 2-2½ mm, som vinrankerne holdes fast imellem.

• Løvvæg: Den grønne væg, som dannes af de espalierede vinrækkers blade.

KLASSISKE BESKÆRINGSSYSTEMER:

Sylvozmetoden: Ved den traditionelle sylvozmetode er et stammehoved placeret 10-20 cm under bæretråden i en højde på 160 cm. Herfra udgår en gren vinkelret, der trommes, så samtlige sideskud vokser nedad. Ved vinterbeskæring klippes de gamle grene af, som har båret druer, og en ny gren bindes til bæretråden. Sørg for, at der altid er en gren fra stammehovedet, som kan anvendes til næste års skud. Du skal også sørge for, at der er et frugtskud for hver 20 cm, så rankerne kan gro nedad fra dem.

Guyotmetoden: Planten består af en stamme med et stammehoved. Stammehovedet er placeret 10-20 cm under bære. Ved vinterbeskæringen bindes en gren fra stammehovedet til bæretråden. Grenen bærer nye ranker med druer om sommeren. Vinterbeskæringen er den samme som i sylvozmetoden.

Kordonmetoden: Planten espalieres (bindes op på ståltråd eller tremmeværk af træ der er sat op på en husmur), så den består af en permanent stamme, som er placeret vandret på bæretråden, når den efter nogle år er etableret. På stammen (kordonen) er der for hver 20 cm et hoved (vækstpunkt). Ved vinterbeskæringen skal du sørge for, at der er et-to skud pr. vækstpunkt, som giver sommerens frugtbærende skud.

Det er ikke kun vindruerne, som kan bruges. Vinbladene er også brugbare

TIPS TIL GØDNING:

For at få et godt afkast af dine vinplanter skal de have noget at leve af. Det er oplagt at grøngøde jorden i rækkerne med f.eks. rød- og hvidkløver, lucerne, gul sennep og honningurt for at tilføre vigtige gødningsstoffer. Den 60 cm brede rende, som vinplanterne står i, sås derfor til med en blanding af forskellige grøngødningsurter. Planterne får også et tilskud af komposeret køkkenaffald og flishugget grenafklip, der er omsat i mindst et år, så det er godt formuldet.

Årets gang med vin i haven

Vinterbeskæring: Foretages ad to omgange. Første gang i plantens hvileperiode, der går fra løvfald, til knopperne begynder at vokse. Det bedste tidspunkt er en tidlig vinterdag med frost i luften og klart vejr. Senere på vinteren, når faren for den værste frost er drevet over, beskæres vinen igen.

Omkring maj: De knopper, som ikke skal bruges til kommende frugtbærende ranker, nulres af. Nogle sorter danner mange skud, mens andre kun danner få.

Juni: Rankerne begynder at vokse, og skal tvinges ind mellem de to tråde i espalieret. Sender rankerne nye grenskud ud, klippes disse af. Det er i juni og juli, afhængigt af sorten, at vinen blomstrer, og her krydses fingre for, at bestøvning og varmt vejr følges ad.

Juli: Det meste af beskæringsarbejdet består af at fjerne svage og små drueklaser samt tynde ud i løvvæggen (løvet i vinrækkerne). For at opnå en god kvalitet i druerne bør der kun være en-to klaser druer på hver ranke. Over en drueklase tæller du mellem fem og syv blade og klipper herefter resten af toppen af.

August: Giver ikke beskæresaksen en pause, for du er nødt til forsat at tynde ud i løvvæggen. Desuden kan du med fordel tynde små druer ud i de bestående klaser. Det gør de blivende druer større og vil give dem mere smag og karakter.

Er sommeren varm og tør, kan de første druer høstes i september. Men det hele afhænger af sæsonens vejr, vingårdens placering og den druesort, du har. I Danmark sker det ofte, at man høster de sidste druer sidst i oktober.

Når drueklaserne er fjernet fra vinplanterne, står de tilbage og samler den sidste energi, før bladene skifter farve, bladene falder af, og vinplanterne står nu nøgne og venter på en frostklar vinterdag, hvor processen gentages.

Lav dit eget pergola til vinplanterne