Med deres høje, farverige blomsterspir er lupinerne kærkomne gæster i haven. De er tilmed hårdføre og nemme at have med at gøre. Og ikke alle lupiner er invasive.
Lupiner er stauder, som giver en særlig vildskab og romantik til haven. Der findes mange forskellige lupinarter, både en- og flerårige, men de mest almindelige herhjemme er regnbuelupin/Russel-hybrid, Lupinus x regalis, og mangebladet lupin – også kaldet staudelupin, Lupinus polyphyllus.
Lupiner er eksperter i at selvså. Frøstandene er superdekorative, men vil du gerne undgå selvsåning, skal du klippe de ærtelignende frøstande af efter afblomstring. Når de fjernes, inden de når at udvikle modne frø, kan du være heldig at få en ny om end mindre blomstring senere på sæsonen.
Du har sikkert hørt, at lupiner er en invasiv art – det er delvist rigtigt. En mangebladet lupin hører under kategorien, men der findes også lupiner, der ikke er invasive, f.eks. lupin, Lupinus ’Masterpiece’, uldlupin, Lupinus mexicanus og gul lupin, Lupinus luteus.
Lupiner kan bruges som såkaldte grøngødningsplanter eller miljøplanter på grund af deres rodsystem, som gør dem særlig velegnede som jordforbedrende planter. De kan hjælpe til med at løsne komprimeret jord, tilføre næring og organisk materiale til næringsfattig jord. Det er typisk de enårige blå eller gule lupiner, der bruges, fordi de har en kort udviklingstid og visner ned igen efter én sæson, så jorden hurtig er klar til brug igen. De enårige lupiner er gode at bruge i køkkenhaven efter endt høst sidst på sommeren.
Mellem april og juni er den bedste periode at så lupiner i. Frøene har en hård skal, så det er en god idé at lægge dem i blød i et døgn inden. Så dem, hvor der er sol og veldrænet jord. Lupinerne vil først blomstre året efter, du har sået dem. Typisk i perioden juni-juli med efterblomstring i september.