Stokroser er fantastiske — de er toårige, og når først de har haft en plads i haven, så kommer de flittigt igen, efterhånden som de får spredt deres frø. Ofte vil man se dem dukke op steder, hvor ukrudtet også får lov — og særligt steder, hvor der er lunt, fx op ad en husmur.
Planten er en kraftig urt, med stængler der bliver op til 2 meter høje. Bladene er store og ru, og blomsterstænglerne præsenterer rosenlignende blomster i stande. Stokroser blomstrer fra juli-oktober, og mange varianter er toårige og blomstrer først på andet år, imens nogle sorter er enårige og blomstrer samme år som de er sået.
Stokroser, Alcea rosea, trives et solrigt sted. De trives i en god, luftig og næringsrig jord, der ikke tørrer ud. Selvom en stokrose dukker op i en sprække langs en husmur, hvor man ellers skulle tro, at jorden var for sandet og trist, så har den en kraftig pælerod, der henter næring og vand dybt nede fra.
Når den ofte dukker op langs husmure, stakitter og plankeværker så er det fordi her ofte er lidt lunere end andre steder i haven — her er der desuden også ofte en jord, hvor andre planter ikke trives, men hvor den kraftige pælerod giver stokrosen mulighed for at trives på trods af at andre planter knapt kan klare sig.
Stokroserne er i det hele taget yderst selvstændige — ligesom de spreder sig helt af sig selv, kræver de meget lidt pleje. De kræver ikke gødning, men de nyder bestemt at få tilført ekstra næring på voksestedet. Det kan du gøre ved at vande med flydende gødning eller give et godt lag kompost i foråret.
Den minimale pleje kan desuden bestå i at fjerne de visne blomsterstande. På den måde har du lidt bedre styr på frøene, og i nogle tilfælde forlænger det plantens levetid en smule, og du kan være heldig at få et år ekstra med samme stokrose.
Stokroser kan ikke deles og har meget svært ved flytning. Den kraftige pælerod, og massevis af små siderødder gør det umuligt at flytte rodnettet på en måde, der ikke gør uoprettelig skade på planten. Stokrosen er toårig, så tag nogle frø, og riv den op, hvor du ikke ønsker dig den, og så nogle nye på det ønskede plantested.
Stokroser spreder sig flittigt. En del af charmen er, at stokroserne bestøves af humlebier, og sorterne blander sig ofte uden videre med hinanden. Derfor er det heller aldrig helt til at vide, hvad det er for nogle stokroser, der dukker op, når de senere generationer begynder at etablere sig.
Så stokroser i såbakker i marts måned. Sørg for at jorden altid er fugtig. Placér dem i et vindue ved stuetemperatur indtil frøene er begyndt at spire. Når de har en smule størrelse kan du prikle dem om i nogle lidt større potter. Herfra vil de trives i et drivhus, eller fortsat i vindueskarmen i en periode.
Plant stokroser ud i april måned — pas på forårsfrosten. Hvis foråret er mildt og du tør tage chancen, kan du plante dem tidligt ud, og så er der chance for at stokroserne når at blomstre på første år — men det er ren gambling med det danske klima.
Når blomsterne er visnet væk, sidder frøkapslerne tilbage. Efterhånden som de tørrer drysser stokrosens frø fra kapslerne og blæser ud i verden. Du kan samle frøene før for mange af dem spreder sig, og selv have noget at sige ift. hvor du vil have at de næste generationer af stokroser skal gro.
Har du ikke stokroser i haven, og lykkedes det ikke at finde et sted, hvor du kunne samle dig nogle i efteråret, så kan du i foråret købe frø de fleste steder i supermarkeder og havecentre, der fører det gængse udvalg af enårige blomster og afgrøder til køkkenhaven.
Den hyppigste sygdom hos stokroser er rust, der ses først som gule og orange pletter på blade og røde og brune plamager på stænglerne. Senere visner blade og stængler helt. Stokroserost er en svamp, der dukker op, når stokroserne mangler vand.
Fjern alt plantemateriale der er ramt af rusten og smid det i affaldsbeholderen — ikke komposten — og herefter sørge for at vande grundigt.
Ledte du efter almindelige roser? Her får du vores guide til succes med roser.