Det er ikke mange blomster, der kan stille op med så mange blå nuancer som skærmlilje, Agapanthus. De smukke blomsterfarver bevæger sig fra den sarteste isblå over himmelblå til blækblå og videre til lilla og rødlilla. Hertil kommer snehvid. Ikke mærkeligt, at skærmliljer er eftertragtede planter.
Agapanthus er alsidig, og kan fås med mange forskellige udtryk. Ikke kun farven varierer, også blomsterformen kan variere fra kuglerunde hoveder med udstående, tragtformede blomster til hoveder med hængende, mere rørformede blomster og alt, der ligger herimellem. Planternes størrelse varierer fra små planter med kun 30 cm høje blomsterstilke til planter, der har mere end en meter høje blomsterstilke. Det danske navn er skærmlilje, men også i Danmark bruger mange det botaniske navn, Agapanthus.
Her til lands er det mest hensigtsmæssigt at dyrke skærmliljer i potter, så du kan give dem de rigtige vilkår året rundt. Når planterne blomstrer, kan krukkerne flyttes ind i haven og stilles imellem blomsterne i havens bede eller på terrassen, så du kan nyde dem tæt på.
Planterne trives godt i almindelig krukkejord og gødes med flydende gødning, hver gang du vander fra forår, når planterne kommer ud i haven, til slutningen af juli. Herefter, og indtil de stilles til vinteropbevaring, vandes de blot med vand.
En tomatgødning, som indeholder omtrent dobbelt så meget kalium (K) som kvælstof (N), er et godt valg. I en normal sommer, hvor planterne skal vandes en gang om ugen, skal du bruge en koncentration på 1-2 promille, men er det et regnfuldt år, hvor du vander sjældnere, kan du sætte koncentrationen lidt op.
Skærmliljen er en staude med tykke, kødfulde rødder, som holder godt på vandet, og klarer sig med vanding en gang om ugen, selv i tørre somre. Du skal dog sikre dig, at planterne ikke er så tørre, at vandet løber lige igennem potten, når du vander. Hvis potten er blevet meget tør, må man sætte den ned i en spand med vand i et halvt døgns tid, så rødder og jord kan suge vand. Omvendt må man heller ikke overvande sine Agapanthus. De skal vokse i veldrænet jord, og der skal være effektive huller i potten. I meget regnfuldt vejr er det en god idé at vende underskålen med bunden i vejret, så potterne ikke står permanent i vand.
Når der begynder at være risiko for nattefrost, skal skærmliljerne sættes ind til overvintring. Planterne bør opbevares ved en temperatur mellem 5 og 15° i vintertiden, fx i en havestue eller et udhus. Det fremmer dannelsen af blomsterknopper. De løvfældende, som ikke har blade om vinteren, kan stå mørkt, mens de stedsegrønne gerne må stå så lyst som muligt. Lysmængden om vinteren er dog sjældent særlig stor, og de stedsegrønne skærmliljer ser måske ikke så kønne ud, når de kommer frem fra deres vinterhi om foråret, men de retter sig hurtigt.
Drømmer du om at have skærmliljer i havens bede frem for i krukker, findes der også visse sorter og hybrider, hvor det kan lade sig gøre. De mest hårdføre er krydsninger af klokkeskærmlilje, Agapanthus campanulatus. De er løvfældende og visner ned om vinteren. Næste års knopper er godt gemt under jorden. De blå sorter ’Northern Star’ og ’Bressingham Blue’ samt de hvide ’Leicester’ og ’Arctic Star’ kan med lidt held godt klare en dansk vinter under åben himmel. Dæk godt til med gran eller blade, hvis vinteren bliver streng.
Når planternes rødder fylder potterne ud, skal de omplantes til større potter. Nogle steder hører man, at blomstringen er bedre, hvis planterne står trangt i potten, men hvorvidt det faktisk passer, er der delte meninger om. De tåler dog at stå ret klemt, hvis blot de får vand og gødning.
Du kan også dele planterne og på den måde opformere dem. Det gør du som med andre stauder ved at skære rodklumpen i mindre stykker. Det er vigtigt at sørge for, at der er gode skud på alle stumperne. Herefter plantes de igen i hver sin potte.
Skærmliljer kan dyrkes fra frø, men her er et par ting at være opmærksom på. Dels er Agapanthus ikke frøkonstant, så du kan ikke være sikker på, at frøplanterne er identiske med moderplanten, og dels tager det lang tid fra frø til blomstring. Der går fire-fem år, inden frøplanterne sætter blomster, og otte-10 år, inden de er rigtig udvokset og store. Bliver du bidt af at frøformere Agapanthus, er der til gengæld mulighed for, at du kan frembringe dine helt egne, smukke sorter, da planterne let krydser sig. Frøene modnes om efteråret. De sidder i en kapsel, og den sprænges, når de sorte frø er modne. Man kan så dem straks, men så får man det problem, at man skal have kunstlys om vinteren. Derfor er en alternativ løsning at høste frøene og opbevare dem i køleskab. Det giver bedre spiring frem for at opbevare dem ved stuetemperatur.
Om foråret sås frøene tyndt ud i almindelig så- og priklejord. Potten vandes, så jorden er fugtig, men ikke våd, og dækkes med glas eller plastik og stilles ved stuetemperatur. Spiringen sker i løbet af to-tre uger. Plastik eller glas fjernes, når planterne er spiret. Herefter kan man stille dem lyst, men ikke i direkte sol.
Det er bedst at lade planterne vokse i et helt år, inden man prikler dem ud, så de har fået godt fat. Fordi Agapanthus har få, tykke rødder, kan man godt forsigtigt trække planterne fra hinanden også efter et år. Plant dem igen med lidt afstand i en potte med priklejord. Når de har fået fat, kan man begynde at gøde dem med vandingsvand. Gødning tilsættes, indtil slutningen af juli, hvorefter man kun vander med vand. Omplant planterne, når de har fået lidt mere størrelse, én plante pr. potte.
Læs mere: Fuchsia har samme eksotiske udtryk, men klarer sig bedre i det danske klima.
Fordi skærmliljens tykke, kødfulde rødder kan holde på vandet i lang tid, finder man dem indimellem til salg på stativer med løg og knolde i poser uden jord. Men rødderne er ofte indtørrede, og sådan en rod er meget svær at få i gang. Man kan sætte den i blød og plante den i en potte med god pottemuld, men ofte lykkes det ikke at få en plante ud af det. Man har større chance for succes, hvis man køber en plante, der står i potte. Man finder dem bl.a. på planteskolerne, og internettet er også et godt sted at finde Agapanthus.
Skærmliljer findes i flere størrelse. En spændende minisort er den mørkt violetblå Agapanthus ’Madurodam’. Den er løvfældende og kun 30 cm høj. Navnet refererer til Madurodam, en miniatureby i Haag, Holland. Af hvide minisorter kan den stedsegrønne ’Double Diamond’ anbefales. ’Beeches Dwarf’ er en lyseblå og 40-50 cm høj med smalle og let hængende blade. Den er stedsegrøn og meget villig til at blomstre.
Der findes også sorter med lyslilla blomster, fx ’Liam’s Lilac’ og ’Lilac Time’, som begge er løvfældende og knap en meter højde. I de senere år er der kommet flere flotte sorter med mørkeblå og violette blomster. En af de allermørkeste lilla – nærmest sort – er ’Black Magic’. Den er løvfældende, har flotte brede blade og blomstrer sent på sommeren.
Alle arter stammer fra det sydlige Afrika: Sydafrika, Lesotho, Swaziland og den allersydligste del af Mozambique, fra det vestlige Cape i syd til de bjergrige egne syd for Limpopo-floden i nord. Nogle er stedsegrønne og vokser i regnfulde og frostfri områder, mens andre er løvfældende og stammer fra områder, hvor der er koldt og tørt om vinteren.
I haven er det ofte hybrider, der dyrkes, for det er dem, der er i handlen, og Agapanthus krydser sig gerne. De forskellige arter vokser i forskellige højder fra havniveau til 2.100 meters højde, og af og til ser man samme art i flere forskellige højder. Botanikere har ved hjælp af dna-teknik og andre moderne metoder fundet frem til, at der er seks forskellige arter af Agapanthus, hertil kommer nogle underarter og sandsynligvis også mange hybrider, da arterne nemt krydses.