Alle haveejere elsker forårets farver, hvor løgvæksterne og de tidlige stauder begynder at pible op. Vi nyder forsommeren med blomstrende frugttræer og duftende syrener, og vi byder sommerens frodige farvebede velkommen sammen med de lune nætter. Men når sommerferien lægger sig dovent ned over os, og de første roser og stauder er ved at takke af, kan der pludselig blive lidt kedeligt i bedene. Heldigvis behøver det bestemt ikke at være sådan. På landets havecentre og planteskoler kan du netop nu købe stauder, der kan give haveglæde helt frem til vinteren.
Der er mange fordele ved at plante sensommerstauder. De forlænger havesæsonen til langt ud på efteråret, og mange af dem får mere intense farver og blomstrer længere end sommerblomster, bl.a. på grund af de lavere temperaturer og fordi der er mere fugt i jorden. Derved futter blomsterne ikke så hurtigt af som hos nogle af højsommerens stauder, der ofte er udsat for både brændende sol og manglende regn.
En anden fordel er, at mange af sensommer- og efterårsstauderne får flotte frøstande, som kan sidde vinteren igennem og pynte med sne og rimfrost, samtidig med at de beskytter planten mod frosten. Sensommerstauder som høstanemoner, asters, syrenhortensia, purpursolhat, kvæsurt, hestemynte og tidselkugle får smukke frøstande i forskellige dekorative former. Klip dem først ned i marts, når de nye skud begynder at dukke op af jorden.
I foråret og om sommeren har de fleste haver rigeligt med blomster, der er fyldt med nektar til bier og sommerfugle, men i sensommeren og om efteråret er der lidt længere mellem måltiderne. Så hvis du vil hjælpe bier og sommerfugle til at overleve og give dem mulighed for at finde føde hele sæsonen, er en giftfri have med mange sensommer- og efterårsblomstrende stauder en af løsningerne.
Nektar dannes typisk i bunden af blomsten, hvor insekterne suger den op med deres sugesnabel. Derfor foretrækker mange af bierne åbne blomster med fritliggende støvknapper og støvdragere, da det er nemmere at komme til nektaren end hos fyldte blomster. Gode bi- og sommerfugleplanter er f.eks. mandstro, tidselkugle, asters, blåhat, purpursolhat, violfrøstjerne, sølvlys, røllike, skabiose, sankthansurt og høstanemone samt krydderurter som indianermynte, hestemynte, merian, timian og salvie.
Et bed, der udelukkende består af blomstrende stauder, kan godt komme til at se lidt rodet ud, hvis det er blandet med alle mulige blomsterfarver. Men ved at vælge en-to stauder som bunddækkeplanter, der gentages flere steder i bedet, kan du skabe ro og sammenhæng i et meget farverigt staudebed. Vælg bunddækkeplanter, der ikke breder sig for meget, så de kvæler bedets andre stauder. Gå gerne efter planter med spændende bladformer eller bladfarver som f.eks. hosta, alunrod, sankthansurt eller løvefod. Selv om de forskellige bladplanter også blomstrer, er det trods alt bladene, man primært skal se på gennem hele havesæsonen.
Mange danskere holder af den såkaldte cottagehavestil, hvor farveskalaen typisk er holdt i rosa, blå og lilla, evt. tilsat et creme- eller limefarvet pift. Hvis du foretrækker at holde dig inden for en enkelt blomsterfarve, kan du arbejde med de forskellige nuancer og sørge for at variere blad- og blomsterformer for at få lidt dynamik i bedet.
Vil du hellere have mere kontrast i bedet, kan du vælge komplementærfarver, som er varme og kolde farver sat sammen, f.eks. grøn-rød, blå-orange, gul-lilla. Det giver et mere moderne udtryk og får samtidig øjnene til at gå mere på opdagelse i bedet.
Stauder i forskellige højder er også med til at gøre et bed mere interessant at se på. Høje kvæsurt, kæmpeskælhoved, violfrøstjerne eller høstanemoner ser f.eks. yndefulde ud, når de svæver over staudebedet med deres lette, romantiske blomster.
Prydgræsser og sensommerstauder er et godt match, da græssernes aks er på deres fulde højde fra september og frem. Mange af græsserne bliver stående med blade og flotte aks vinteren over og skal først klippes ned i marts sammen med stauderne. De høje græsser med lette, transparente aks blander sig fint sammen med sensommerstauder som asters, hestemynte, kvæsurt, staudesolsikker, hjortetrøst, høstfloks, indianermynte og perovskia. Gode sorter af høje prydgræsser med lette, svævende aks er f.eks. brogetbladet rørhvene, Calamagrostis acutiflora 'Overdam', blåtop, Molinia arundinacea ’Transparent’ og ’Karl Foerster’ samt rishirse, Panicum virgatum ’Northwind’. Elefantgræs, Miscanthus sinensis ’Red Chief’ og ’Ghana’ er også flotte sensommergræsser, og du finder mange flere på planteskolen. Der er således masser af muligheder for at få farver i haven om efteråret.