Kaprifolie, med smukke orange og pink blomster.
Blomster & Planter

Kaprifolie: Slyngplante med duft og hurtig vækst

AF: af Laura Nielsen
21.07.2020
Foto: Pernille Wästberg, Lars Lindberg.
Kaprifolie dufter skønt af sommer, pryder haven med sine farverige blomster og så vokser den sig hurtigt stor og flot op ad stakitter, mure og pergolaer. Her har vi samlet alt, du skal vide om kaprifolie.

Kaprifolie kender de fleste fra dens skønne duft, der får haven til at dufte sødt af sol og sommer. Men kaprifolie, Lonicera caprifolium, har meget mere at byde på end blot at dufte godt. Kaprifolie er nemlig en farvestrålende pryd for øjet, der skaber eksotisk stemning i haven - og så er den desuden en nem plante at dyrke.

Guide: Kaprifolie, en hurtig klatreplante

Kaprifolie er en slyngplante, der både har gode klatreegenskaber og en hurtig vækst. I ny og næ hører man den gå under et navn som i sig selv er en fin sprogblomst: klatrefolien. Den slynger sig op ad nærmest alt, som den er i nærheden af og er derfor ideel til at dække stakit, hegn eller husmur. Med sin hastige vækst er den desuden den ideelle plante, hvis du på rekordtid vil have en smuk og blomstrende have – du skal nemlig ikke vente mange år, før den vokser sig stor og flot. Kaprifolie bliver ofte mellem 2 og 5 meter.

Hvornår plantes kaprifolie?

Kaprifolie kan plantes året rundt, så længe jorden ikke er frossen. Alligevel anbefales det, at kaprifolie plantes om efteråret, da jorden i efteråret både er lun og fugtig, og dermed giver de bedste vilkår for kaprifolien.

Placering af kaprifolie

Når du skal vælge en placering til din kaprifolie, skal du huske, at det er en slyngplante, og derfor skal den placeres et sted, hvor den enten kan klatre eller slynge sig op ad noget. Når der er sagt, kan den plantes de fleste steder i haven og stadig trives godt. Den klarer både sol, skygge og vindudsatte placeringen, og den egner sig derfor godt til det danske klima, hvor temperaturen og svingende og der regelmæssigt er blæst.

Derfor skal du blot finde ud af, hvad du vil have, at planten skal vokse op af eller langs med. Skal den pryde husmuren, vokse op ad hegnet eller noget helt tredje?

Opbinding af kaprifolie

Skal din kaprifolie vokse op ad en væg eller mur, er det vigtigt at binde planten helt ind til muren, så den får noget støtte. Du kan med fordel bruge galvaniseret metaltråd eller montere et metal- eller trægitter til at holde skuddene helt ind til muren.

Skal kaprifolien derimod vokse op ad en stolpe eller på en pergola, klarer den meget af arbejdet selv. Hvis enkelte grene skulle komme på afveje, kan du løse problemet ved at lave en opbinding med tråd.

Plantning af kaprifolie

Kaprifolien plantes ved at grave et stort hul ved den ønskede placering. Plantehullet skal være cirka en halv meter lang og en halv meter bred. Hullet skal være så dybt, at pottens jordoverflader er cirka 5 cm under jordoverfladen. Inden planten placeres er det dog vigtigt at løsne jorden i bunden, så rødderne får bedre levevilkår.

Er plantens jordklump tør, kan du med fordel komme potten ned i en spand vand i 10-15 minutter. Fjern derefter potten og placér planten i hullet.

Fyld plantehullet med jord, så planten er godt dækket og står solidt placeret i jorden. Derefter skal planten gerne have rigeligt med vand, så den får de bedste forudsætninger for at gro.

Beskæring af kaprifolie

Det er ikke nødvendigt at beskære din kaprifolie, hvis du er tilfreds med dens vækst. Beskær den derfor kun, hvis du synes, at planten er blevet for voldsom eller dominerer i forhold til havens andre planter.

Planten beskæres ved at klippe en tredjedel af grenene af ved jordoverfladen, så den dermed bliver udtyndet. Da kaprifolien som sagt har en hurtig vækst, kan den hurtig blive både høj og bred. Derfor kan man starte med at fjerne sideskuddene på de grene, som vokser op fra bunden for at gøre opgaven lettere. Beskæringen skal helst ske mellem november og april, da planten i disse måneder ikke vækster.

Kaprifolie som fantastisk blikfang ved dør.

Sorter og arter af kaprifolie

Der findes mange forskellige sorter og arter af kaprifolie, men i naturen findes to slags; vild kaprifolie, Lonicera periclymenum, og dunet eller almindelig gedeblad, Lonicera xylosteum, der begge vokser vildt i skovkanter og lysninger.

Derudover findes der stedsegrønne og løvfældende kaprifolie. Som navnet antyder, taber løvfældende kaprifolie deres blade, mens de stedsegrønne har blade året rundt. Da de løvfaldene kaprifolier springer tidligt ud, bliver de også sommertider kaldt vintergrønne.

Kaprifoliens blomster fås i mange forskellige farver og nuancer, og du kan endda også få tofarvede sorter.

Vil du have en kaprifolie med en kraftig duft, bør du gå efter Lonicera caprifolium, der er en buskagtig kaprifolie med hvidgule blomster. Ønsker du ingen duft, kan du i stedet gå efter en Lonicera henryi, der har røde/gule blomster og sorte bær eller Lonicera x brownii, der har orangerøde blomster og en meget svag duft.

Skal din kaprifolie vokse sig stor og høj, for eksempel op ad husmuren, vil vi anbefale, at du gå efter guldkaprifolien, Lonicera x tellmanniana, eller kaprifolien Lonicera periclymenum, der begge kan blive op til fem meter høje.

Sponsoreret indhold