Verbena rigida, Violjernurt, er en 1-årig plante, som skal behandles som en sommerblomst. Den har en opretstående vækst og får tandede blade langs de ellers forholdsvis tomme stilke.
Plantefakta: Verbena rigida, Violjernurt
- Højde: 30-40 cm
- Blomsterfarve: Forskellige violette nuancer
- Blomstring: Juni til oktober
- Placering: Sol
- Jord: Ingen særlige krav
- Pasning: Ingen særlige krav
- Planteafstand: 30-40 cm
- Spiselig: Nej
Køb frø til Verbena rigida her. Verbena rigida er et must i enhver have eller terrasse. Den er særligt god i zinkpotter, hvor patinaen fra potten sammen med plantens løv og blomster går op i en højere enhed. Du kan også plante den ud i havens bede, hvor den vil gøre en smuk kant forrest i bedene. Planten kan være flerårig, hvis den passes korrekt, og hvis vinteren er mild. Når planten først er kommet i gang med at blomstre, bliver den ved med at sætte blomster, så længe du husker at fjerne de visne blomsterstande. De er alligevel kedelige at se på, og planten belønner dig hurtigt for arbejdet.
Verbena rigida kan godt være en smule langsom om at komme i gang. Så hvis planten ikke sætter blomster med det samme, skal du ikke opgive håbet. Ofte skal planten først have lov til at tilpasse sig omgivelserne, inden den kan berige din have med sine smukke blomsterstande. Af og til blomstrer planten først i august, men så bliver den trods alt ved med at blomstre langt ud på efteråret. Derfor er det en god idé at have tålmodighed, hvis du sætter
Verbena rigida i din have. Planten passer rigtig godt sammen med forskellige høje græssorter, da
Verbena rigida får lange stilke med blomster, som kan rage smukt op mellem græsserne. Det giver et fint og feminint udtryk til et bed med mange grønne planter. Derudover er planten en god bi- og insektplante, som giver summende liv til din terrasse og have. Derfor skal du måske overveje at placere den et sted, hvor du virkelig kan nyde de mange insekter, fx i nærheden af din terrasse. Du kan forspire planten, men du skal huske at gøre det indendørs, da de små spirer er meget følsomme over for kulde. Du kan også tage små stiklinger fra den eksisterende plante og opbevare dem frostfrit vinteren over. Når frosten er fuldstændigt ovre, kan du så plante de nu større stiklinger ud i dine bede i haven.
Læs også: Crepis rubra, Høgeskæg