Den såkaldte penisblomst (Amorphophallus titanum) tiltrækker sig for tredje gang på fire år opmærksomhed i Botanisk have i København, hvor den blomstrede første gang i 2012. Det er helt usædvanligt, at den blomstrer så tit, da der kan gå helt op til 15 år mellem, at blomsterne springer ud. Blomsten vokser normalt i regnskovene på Sumatra i Indonesien og blev opdaget i 1878. Den enorme blomsterstand kan vokse op til 8-10 cm om dagen. Læs også:
Sådan holder dine blomster i længst tid Lugter af råddent kød
Penisblomsten lugter lige så specielt, som den ser ud, nemlig af ådsel eller råddent kød. Derfor går den også under navnet "ligblomst". Grunden til den markante lugt er, at planten skal lokke bestøvende insekter til. Insekterne vil gerne lægge æg i kød, og når de når frem til penisblomsten, bestøver de den. Hvis bestøvningen lykkes, bliver blomsterstanden besat med kirsebærstore, orangerøde bær. Læs også:
De 10 smukkeste blomster i lilla Manden bag penisblomsten
Det er gartner Rasmus Kloster, som til daglig passer penisblomsten. Han er væksthusgartner i Botanisk Have og kom til haven for ca. 13 år siden nogenlunde samtidig med blomsten, som altså blomstrede første gang i juni 2012 efter omhyggelig pasning og pleje med de helt rette mængder vand og gødning. En gødning gartneren dog ikke vil ud med opskriften på. Det er ikke kun pasningen, der gør, at blomsten springer ud så tit, som den gør. Der er i følge Rasmus Kloster også tale om et pragteksemplar med rigtig gode gener. Du skal være hurtig, hvis du gerne vil nå at se blomsten. Den sprang ud i går og blomstrer kun i ca. tre dage.
Kilde: www.snm.ku.dk